|
 |
|
|
Viste du at:
Mooring er en fortøjning som er forankret til et vandområdes bund, bruges mange steder i middelhavet som erstatning for et anker.
Ordet anker har mange betydninger eller specielle anvendelser:
1.Anker (søfart) – en konstruktion til at fastgøre et skib til et vandområdes bund.
2.Anker (rummål) – gammelt dansk rummål på 37,68 liter.
Anker (beholder) – er en lukket beholder til opbevaring af væske.
3.Anker (drengenavn)
4.Ankergang – en del af værket i et mekanisk ur.
5.Anker bruges i computersproget til betegnelsen for det sted på siden, hvorfra positionen af et element (billede o.l.) beregnes.
6.Anker – den roterende del af en jævnstrømsmotor.
7.Anker – et jernstykke, der tiltrækkes af elektromagneten i fx et relæ eller en ringeklokke.
8.Muranker – et jernbeslag der holder forskellige bygningsdele sammen. |
|
|
 |
|
 |
|
|
Viste du at:
Tinos er en Græsk ø i Kykladerne.
Tinos er på 194 km2 , med ca. 10.000 indbyggere.
Tinos var som Delos antikkens hellige øer, det er de stadig .
Tinos udråbt til Jomfru Marias hellige ø. Pilgrimme strømmer til øen hvert år den 15. august . Man kan se kvinder kravle på knæ fra havnefronten op til kirken. En tur på omkring 500-700 m. Har grækerne noget specielt at takke Jomfru Maria for, foretager de en pilgrimsrejse til Tinos. |
|
|
 |
|
Viste du at:
Mykonos er en græsk ø i øgruppen Kykladerne nord for Naxos i Det Ægæiske Hav; 86 km2. Øen har lave bjerge og en klippefyldt kystlinje med mange bugter og sandstrande. Øen er den mest turistede og kosmopolitiske ø i Kykladerne med 3/4 mio. besøgende om året, hvilket har ødelagt landskab og overbelastet naturgrundlaget. En ny havn for krydstogtskibe og store flyvebåde er bygget ved Tourlos nord for Mykonos by.
Hoved- og havnebyen Mykonos ligger i en lille bugt på vestsiden. Den er kendt for sine vindmøller og domineret af traditionel kykladisk arkitektur. Havnebyen Mykonos er også kendt for stedet, hvor de unge, de rige, bøsser og lesbiske mødes. |
|
Eneste gæster til en Frappe |
|
Laura og Pauli med Liza |
|
Leif og Bente |
|
Akropolis |
|
|
Fortuna i de varme lande
Sæson 2010 i det græske 23.5.2010 – 28.6.2010 |
|
| Turen til værftet var i år blevet til et helt rejseselskab. Ole og Søren har begge både på værftet i Kilada, hvor også Fortuna ligger. Søren havde to gæster, så vi var fem mand høj i lejet bil fra lufthavn til værftet. Fint når man er nogle stykker, det er både nemmere og billigere. På vejen til værftet kører vi over Korinth Kanalen, et stop værd. |
|
|
|
Korinthkanalen. |
|
|
Mens vi ventede på udlejningsbil mødte vi det danske par Janne og Hans-Ole. De er kommet på øen Poros gennem mange år, og deres begejstring for stedet har resulteret i huskøb samt en hjemmeside www.poros.dk De opfordrede os gæstfrit til at besøge dem, og senere da Bjarne var kommet tog vi dem på ordet.
Det var dejligt at gense Fortuna, - snavset efter otte måneder, men ellers i god form. Hyggeligt også at være nogle stykker, minder lidt om forårsklargøringen i Ishøj.
Foretrækker dog temperaturen her  .
Vi kom søndag, og torsdag morgen blev Fortuna søsat
Første stop var en skøn badebugt på øen Spetsee, og første overraskelse var vandtemperaturen, - 17 grader. UF det er koldt efter græske forhold.
Jeg gjorde holdt i Ermioni. Hyggeligt sted, hvor vi har været flere gange før. Jeg lå langskibs, og en af byens (mange) katte benyttede sig af muligheden og sov på en hynde i cockpittet.
Som tak pissede den på hynden. |
|
|
Bådstørrelse i Poros. |
Aften i Poros. |
|
|
Næste stop Poros, et af mine yndlingssteder på de kanter. Her lå 3 andre danske både. Poros blev også stedet hvor Bjarne stod på. Vejret var lidt ustabilt, så vi nappede et par dage i Poros før turen gik ud i Kykladerne. En aften besøgte vi Janne og Hans-Ole. Som nævnt har de købt hus på Poros. Højt, højt oppe med en udsigt der kun kan kaldes fantastisk. Det blev en meget interessant aften, hvor vi fik et indblik i livet som dansker i Poros. Janne og Hans-Ole er ganske forelsket i Poros, men havde også eksempler på græsk bureaukrati, der kan drive fornuftige mennesker til vanvid. Eksempel: Til deres eget hus, havde de købt nye teglsten, og manglede sådan set bare at håndværkeren lagde stenene på. Og dog, - de manglede en tilladelse til at lægge deres egne sten på deres eget tag !!
Bjarne og jeg sejlede til Kytnos. Her mødte vi danske Annette som var svejtsisk gift. Hun var på vej til at afslutte en bådferie, og efterlod os en række herlige sager til spisekammer og bar. Vi var også ude og spise på et sted hun anbefalede. Ikke helt overbevisende, og dagen efter bestemte min mave, at vi kun skulle sejle en kort tur, - det blev så til den anden side af øen. |
|
|
Merichas, vest siden af Kythnos. |
Loutra, nordøst siden af Kythnos. |
|
|
Så nappede vi fyrre mil mere, til Paros. På Paros ligger båden super sikkert, med mooringliner til havbunden i stedet for anker, som er normalen i middelhavet. En enkelt båd havde opfindsomt lagt en line hen over kajen! Afmærkningen med en bikinitop gav dog pluspoint. Om aftenen blev det hundekoldt, og efter at have skuttet os lidt blev vi enige om at rejse cockpitteltet og nyde komforten af at være i læ. Vi lejede en bil og udforskede øen, - en fiks lille åben jeepagtig sag. Ikke noget vidunder på landevejen, men når vi prøvede de mindre ”veje” var den super.
Bjarne medbragte en lille Iphone. En alsidig lille sag, med kompas, kort, gps, mail . . . . . . you name it. Den kan bare alt. Vi besøgte en spændende bjergby, nogle fine strande og sluttede af med at tage turen til Antiparos. Her fik vi turens bedste kaffe. |
|
|
BH som mærkning af snubletov. |
Billeje - en fiks lille åben jeepagtig sag. |
|
| Fra Paros sejlede vi til Mykonos. Lidt af et tilløbsstykke. Øen er stedet for de unge, de rige, sejlere, bøsser, lesbiske, og – nåe ja, pensionister. Kort sagt alle er her, byen er ikke stor, der er mennesker alle vegne, og alligevel er det ikke uden charme. Måske fordi byen er ret køn. |
|
Mykonos. |
Fortune på Mykonos. |
Aftenstemning i Mykonos. |
Pelikan i Mykonos gader. |
|
Herefter tog vi til Tinos. Ville egentlig have været længere, men vejret viste tænder, og vi havde ikke helt forberedt Fortuna til hårdt vejr. Det gjorde vi så på Tinos, hvorefter alt vind forsvandt resten af turen.
Den største attraktion på Tinos er en kirke på toppen af byen, og især den tradition at troende besøgende kravler hele vejen fra havnen op til kirken. Der er godt nok et tæppe, men alligevel er det en tur der kræver hånd- og knæbeskyttere. |
|
Tæppe som besøgende kravler på hele vejen fra havnen op til kirken. |
|
Som sejlere er den næststørste attraktion øens havnefoged. Et stort brød, forklædt som pirat og meget meget sød og hjælpsom. Han havde et særlig godt forhold til Ruth og Søren på ”Sheer Magic”, og så snart han opdagede at vi var venner; drejede han sig og sagde ”new price for you my friend”.
Tænk at skulle tjene penge på at kende Søren . |
|
Tinos havnefoged, et stort brød, forklædt som pirat. |
|
Om aftenen spiste vi sammen med Ruth og Søren og deres to gæster. Hyggelige folk. Så da de sejlede til Siros for at få lavet et ankerspil, foreslog Bjarne at vi sejlede ned og mødte dem. Dejligt at Bjarne også satte pris på vores venner.
Byen Ermopolis på Siros, ligner ikke en typisk kykladeby, minder snarere lidt om en ”rigtig” by. Byen har to høje og på toppen ligger henholdsvis en romersk- og en græsk katolsk kirke. |
|
Ermopolis på Siros. |
|
Sidste kykladeø var Kea. En yndig lille sag, hvor vi lå perfekt. Godt beskyttet og centralt i byen. Ydermere var der en fin lille sandstrand, så alt var idyl. – Hvis der ikke lige var de udløb fra byens kloak der med jævne mellemrum gav en bøvs fra sig.
Sejlturen med Bjarne sluttede i Lavrion. Igen lå vi sikkert for mooring, og som sådan et fint udgangspunkt for at leje bil igen. Denne gang en fin lille bil magen til den Bjarne havde valgt til sin kone Bjørg.
Vi var super aktive turister. Kørte først til Templet på Cap Souniun på halvøens sydspids, så nappede vi den smukke kystvej mod Piræus hvor vi spiste frokost, - nåede endda et bad på vejen. Under frokosten besluttede vi at besøge Akropolis nu vi var i området. Efter Akropolis snuppede vi så den anden kyst ned mod Lavrion. På vejen stoppede vi i Porto Rafti, hvor Bjarne gav en herlig afskedsmiddag. |
|
Bjarne på Café med lokal skønhed. |
Kea. |
Templet ved Cap Sunion. |
Akropolis. |
|
Dagen efter kørte jeg Bjarne i lufthavnen, og så lige igen et smut til Piræus for at købe lidt dykkergrej. Lidt stolt over at finde butikken, - uden Bjarnes lille vidundermaskine.
Så var jeg igen alene på Fortuna. Havde nu ti dage indtil jeg skulle hente Annette på Ægina. Valgte at sejle til Poros, som jeg kender, og rigtig godt kan lide.
(Det hjælper også lidt, at havnefogeden har ”forfremmet mig til ven”).
På Poros fik jeg nogle rigtig søde italienske naboer. De havde taget en herreløs hund til sig, og opkaldt den efter Elisabeth Taylor. De sejlede sammen med en franskmand, som vi døbte ”the pitbull of Poros”. Alle der kom i nærheden af hans anker og båd, blev nøje overvåget, og hvis de kludrede, - så fik de læst teksten. Når der ikke var problemer, var han en jovial og hyggelig fyr, der satte stor pris på mine beskedne forsøg ud i det franske.
xx
En aften fik jeg en genbo i form af en mellemstor motorbåd. Ejeren (eller lejeren) var tilsyneladende en ung rig græker. Med om bord var et par tjenende ånder, og en ung skønhed som han ivrigt kurtiserede i lyset af et blåligt neonrør drevet af en larmende generator. Hun virkede ikke umiddelbart charmeret af setuppet. (Det var vi andre heller ikke). |
|
Leif var ”Poros-mester” i blæksprutter. |
(to) Frokostblæksprutter på Fortuna. |
|
eMødte også flere danske familier der havde kastet deres kærlighed på Poros. Et par af dem havde lejligheder i helårsleje. Blandt dem musikerparret Bente og Leif, som jeg mødte på en bar til fodboldkamp. Leif var ”Poros-mester” i blæksprutter, og vi lavede en aftale om at sejle en tur og så spise mesterens blæksprutter til frokost. Virkelig en delikatesse. Leif får helt klart min stemme. En aften havde Bente og Leif en optræden på tagterrassen af et hotel. Forinden fik vi en herlig grillmiddag med en flok af deres venner. Jeg sad over for deres ”landlord”, en spændende græsk dame ikke ganske uden indflydelse på øen, - (og tidligere førstelærer).
Ruth og Søren i deres super-lange båd ”Sheer Magic” kom et smut forbi, og snart er det tid til at sejle til Ægina for at hente Annette.
PS. Da jeg skulle lave rejsebev, sejlede jeg ud i en lille bugt for at skrive i fred og ro. MEN, så gik lokummet i stykker. . . . . . |
|
|
|
|
|
