|
 |
|
|
|
Viste du at:
Pelikaner (Pelecanidae) er en familie af storkefugle, der indeholder 8 arter i slægten pelecanus.
-Hvid pelikan
-Rosapelikan
-Krøltoppet pelikan
-Grå pelikan
-Australsk pelikan
-Amerikansk hvid pelikan
-Brun pelikan
-Perupelikan
Den hvide pelikan er en af de største pelikanarter, hvor hannerne kan veje op til 15 kg og har et vingefang på 3,6 m. Dens betydelige størrelse gør at den kan spise store fisk på op til 600 g. |
|
|
 |
|
Viste du at:
Når din kroppen mangler vand er du dehydreret. Vand udgør op til 80% af din hjerne og det er et essentielt element, når hjernen skal fungere. Samtidig er ca. 60% af din kropsvægt vand. Så det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at vi har brug for vand for at kunne fungere! Er du dehydreret, vil det kunne påvirke hvordan din hjerne fungerer, dine indlæringsevner, din krops præstationsevne, din generelle energi og, ikke mindst, dit humør.
Symptomer på mild dehydrering kan være: Du bliver træt, du får hovedpine, du føler det som om du havde jetlag, du bliver, mindre årvågen, du får sværere ved at koncentrere dig, du får lyst til at spise noget, gerne noget salt, din søvnkvalitet falder, din stress-tolerance falder.
Postevand er udmærket til at holde væskebalancen, men faktisk er danskvand bedre for dig, når temperaturen er høj.
Danskvand indeholder salt og mineraler, som vi sveder ud i løbet af de varme dage. Derfor er det langt bedre at drikke danskvand end postevand, da det genopfylder depoterne.
I de farvande Fortuna besejler sveder besætningen daglig mere end 2 liter vand ud af kroppen. |
|
|
 |
|
Viste du at:
I mange lande er grundvand i tilstrækkelige mængder ukendt. I øsamfund er der sjældent rent drikkevand nok. På de to græske øer Ios og Sifnos leveres alt drikkevand fra containerbaserede havvandsanlæg. |
|
Peter i kø for at købe gyros. |
|
Klosteret er lukket. |
|
| |
|
| |
|
|
Fortuna i de varme lande
Sæson 2010 i det græske 14.7.2010 – 25.7.2010 |
|
Vi er endnu på Mykonos den 15.7. Det blæser stadig for meget til, at jeg bryder mig om at forlade stedet, og for øvrigt har vi aftalt med Ruth og Søren, at de vil sejle hertil.
Ved ligger ved en kaj med et stort grusareal ved siden af. Og hold da op, hvor kan sådan noget grus svine båden til, især når der kører biler og motorcykler, der skal ud til andre broer på havnen, eller det bliver brugt som øveplads for unge, der skal lære at køre. Vi har rødt støv alle vegne på båden. Vi er nødt til at lukke vinduerne ind imellem, når det blæser kraftigt, da alt hvad vi har, ellers bliver rødt. Båden ser nu ud som en båd, der aldrig er blevet vasket. Godt der er masser af saltvand i nærheden! |
|
|
|
Udsigt på Mykonos. |
|
|
En af dagene går vi en lang tur, og hvor dum kan man være, når temperaturen er over 30 grader. At glemme vand og en solhat er ikke smart. Jeg bliver dårlig og kan dårlig flytte mig. Vi finder dog heldigvis et sted, hvor man kan få vand og ved at drikke og komme det kolde vand i nakken og i håret, bliver jeg hurtigt mig selv igen. Nu har jeg lært det, og da bussen kører lige for næsen af mig, da jeg er taget til Mykonos by og skal hjem igen, og der er en time til den næste, begynder jeg at vandre ud ad landevejen bevæbnet med en hel liter vand.
Ruth og Søren kommer alligevel ikke. De skal sejle mod vinden og bølgerne, og de må opgive. 17 sekundmeter i pustene og mod høje bølger gør, at de bliver på Paros. Jeg forstår dem så godt. Vejrudsigten lover megen vind måske en hel uge, så vi må væbne os med tålmodighed.
Forskellige gøremål på båden bliver det til i stedet. Jeg skriver en lille letlæst bog om Fortuna til Viktor, nu hvor han er begyndt at få lyst til at læse. Peter går i gang med at ordne lanterner. Et par af dem virker ikke, så vi ikke kan sejle om natten, hvis vi skulle få lyst til det. |
|
|
En af pelkanerne på Mykonos. |
Tør man røre pelikanen. |
|
|
| I Mykonos by lever der fire pelikaner, der går rundt i byen nede ved vandet. Da en af de fire døde som 61 årig, forærede en europæisk zoo dem en ny, så der stadig er fire. Vi ser to af dem. De lader sig gerne fotografere og man kan ae dem forsigtigt. Ganske underholdende, og det er bestemt en attraktion. |
|
En af sejlerne på broen er en italiensk far med sin søn. De sejler i en ældre x-yacht. De venter på konen og endnu en søn. Han inviterer på lidt vin, men da han ikke mener jeg kan komme om bord på hans båd, synes han, vi skal drikke vinen hos os. Det gør vi så. En sød mand, der taler uafbrudt fra han kommer til han går. Ganske underholdende, men også lidt anstrengende, da han kun vil høre sig selv sige noget. Han har været journalist, og han har sejlet en del.
Han fortæller om en gang, han var i Cuba og ude at dykke med nogle venner. De havde lagt deres gummibåd på en måde, så den var forsvundet, da de kom op, så de sad derfor på en lille øde klippeø, og ingen kom forbi og fik |
Italieneren holder enetale for Peter. |
|
|
øje på dem. Han fortalte, at han havde opgivet og forliget sig med, at han skulle ende sine dage der. På land var hans kammerat kommet fra Italien, og han kendte ham så godt, at han vidste, at når de havde lavet en aftale om, at han skulle hente ham i lufthavnen, og han ikke var der, ja så var der noget galt. En eftersøgning blev iværksat, så efter tre dage blev han og hans dykkervenner reddet i land.
En af dagene kommer Coast Guard forbi. Vi var ellers lige så glade, da vi havde hørt, at havnen var gratis, men det mener de ikke, så vi må af med 55 euro. Da der ikke er andre i bådene på broen, ser det ud til, at vi er de eneste der må betale. Øv.
Vi lejer en bil for at se øen. Og samtidig kan vi aflevere vores vasketøj. Det er en sød lille ø med masser af meget forskellige strande. Peter får købt sig endnu en iltflaske, så han er glad.
En af strandene er som fluepapir med de unge og smarte med glimmer og barer, og på en anden strand er liggestolene og parasollerne gratis, og der er få mennesker. En ø, der er præget af store forskelligheder. Jeg vil gerne være lidt kulturel, så den eneste attraktion er et gammelt munkekloster, der ligger ved siden af et torv med ti taverner. Desværre er klosteret lukket, og vi har lige spist, så det var så det kulturelle på den ø. |
|
Hjemmekirke. |
En kirke i baghaven. |
|
|
Overalt på øen ligger der ”minikirker”. Det ser ud som om, at hver familie med respekt for sig selv har deres egen lille ”kirke”. Har aldrig set så mange. De er simpelthen strøet ud over landskabet. De er meget fine og velholdte. Faktisk flere steder pænere end selve huset. Og fordelen ved at have sin egen helt private ”kirke” er vel, at så er der ikke så langt, hvis man har behov for syndsforladelse.
Peter møder endnu en skibsreder i en stor sejlbåd. Han er fra Tyrkiet og Peter bliver budt ombord. Han fortæller en masse om sig selv, og han giver Peter sit visitkort og siger, at får vi problemer i Tyrkiet, skal vi bare ringe til ham. Åbenbart en mand med indflydelse. Peter får en flaske rødvin med hjem til mig, da jeg ikke var med, men var gået i seng på det tidspunkt.
Peter bliver utålmodig. Vi må videre. Så vi sejler ud, selvom det blæser for meget efter min mening. Men er man i Kykladerne, ja så blæser det altid mere eller mindre. Så vi vover pelsen. Peter sejler, og jeg ligger i kahytten.
Vi møder Ruth og Søren og deres to venner på Paros. De byder på frokost på båden. Sødt af dem. En dansk dame og hendes græske mand, der går tur på havnen, anbefaler en taverna, hvor vi kan spise. Udmærket mad og fordi restauranten er blevet anbefalet, får vi ekstra vin gratis. Puha det kan mærkes dagen efter.
Ruth og Søren skal vestpå, så vi siger farvel for denne gang. De skal hjem en måneds tid, og om vi ser dem igen i år, er nok usandsynligt. |
|
Fiskenet. |
Videre til Naxos. Ikke en sejltur, jeg vil huske tilbage på med glæde. Mon ikke snart havet vil vise sig fra den pæne side. Det kunne være rart til en forandring. Undervejs opdager Peter, at vi har ”fanget” noget fiskenet. Til alt held når det ikke at komme i skruen. Det havde været katastrofalt.
Peter går i gang med at lave en vandpumpe, så vi kan skylle vores båd med saltvand. På øerne er det jo strengt forbudt at bruge vandet til at vaske både med. Det er kun på fastlandet, at man kan bruge los af vand. På øerne er vand en ting, man skal bruge med omtanke. |
|
|
Vandpumpen kommer nu ikke til at virke helt efter hensigten.
Der skal vist en kraftigere pumpe til.
Gummibåden bliver tøjret tæt op til hækken om aftenen, så den ikke vælter om kuld med motoren på i de kraftige vindstød. Resultatet er, at h’et i Ishøj bag på båden forsvinder. Maling og gummibåd, der gnubber op ad hinanden passer ikke sammen, må vi konstatere. |
|
Lille Fortuna er bundet stramt til Fortuna. |
Folks foretrukne solnedgangssted på Naxos. |
|
|
Meltemien har endnu engang fat i os, så vi daser, læser, bader og går ture i den meget sjove Naxos by. Byen med de kringlede gader, byen med resterne af et tempel på en høj, hvor der valfartes til hver aften for at se solen gå ned.
Vinden løjer af, og der skulle blive nogle dage med stille vejr, så vi bliver enige om at fortsætte sydpå til de små Kyklader. Da vi skal have ankeret op, kommer vi i knibe, da nogen åbenbart har smidt et sejl i vandet. Det er endt på bunden, og vi får det selvfølgelig om kæden. Jeg kan ikke nå i første omgang, men en fisker ser det og sejler os til hjælp. Peter og fiskeren får det i fællesskab skåret af kæden. |
|
Gaden på Koufonissi. |
Sejlet skæres fri. |
|
|
Vi fortsætter til øen Koufonissi. En lille køn ø med de klareste vand og en børnevenlig strand med lavt vand ved siden af havnen. Havnen er nybygget, og de har lagt moorings ud. Vi får desværre fat i en forkert snor, og det betyder, at vi ramler ind i kajen og får trykket vores badestige. Det er den dyreste havn vi endnu har været i. De vil have 15 euro for en overnatning. Om aftenen går vi en tur og der er én sjov travl gade med masser af serveringssteder og en rar fredelig stemning.
Vi sejler videre i dag søndag. Der er stille på havet og vores næste mål er øen Amorgos. |
|
|
|
|
|
