|
Pandeli på Leros. |
|
|
|
Viste du at:
Dodekaneserne, (af gr. dodeka 'tolv' og nesos 'ø'), Tolvøerne, Græsk øgruppe i det sydøstlige Ægæerhav; 2714 km2. Trods navnet består gruppen af 54 bjergrige øer; de største er Rhodos, Karpathos, Kos, Kalimnos, Kasos, Astipalea, Simi, Tilos, Nissiros, Leros, Patmos, Chalki, Lipsi og Kastellorizo. De er med undtagelse af hovedøen Rhodos og Kos uden større skovområder, og undergrunden består overvejende af kalksten. Dodekaneserne ligger i et tektonisk uroligt område og er plaget af hyppige ødelæggende jordskælv. På Nissiros findes en vulkan. Øerne har typisk middelhavsklima med lange tørre somre. Den kølige meltemi-vind fra nordvest holder gennemsnits-temperaturen nede på 27 grader i juli-august. Vinteren er kort med periodevis kraftig regn og blæst. Dodekaneserne har fået navn efter de tolv øer, der gjorde oprør i 1908, efter at den tyrkiske regering havde afskaffet de privilegier, der var blevet dem skænket næsten fire århundreder tidligere af sultan Suleiman den Prægtige. |
|
|
Lipsi. |
|
Viste du at:
Patmos lige syd for Samos er den nordligste ø i Dodekaneserne. Den er ganske vist lille, men alligevel en af Grækenlands mest kendte og helligste. Det var her Johannes havde sin åbenbaring. Johannes var forvist af romerne under Kejser Domitian fra Efesus i det nuværende Tyrkiet på grund af sin agitation for kristendommen i år 95. Han tilbragte knap 2 år på øen og konverterede ifølge overleveringen de romerske besættere til kristendommen. I dag kan man besøge den grotte, hvor Johannes skulle have fået sin guddommelige inspiration til at skrive det mest afvigende kapitel i Det ny Testamente. Han skrev nu ikke selv beretningen ned, men dikterede den til sin unge discipel Prochoros. Johannes Åbenbaringen beskriver i næsten svulstige vendinger det helvede, der venter de vantro, og det himmerige, de troende har i udsigt.
Christodoudolus kloster på Patmos er fra 1088 det blev bygget på foranledning af den byzantiske patriark i Konstantinopel Alexios I Komnenos. Han gav opgaven med bygningen af det nye kloster til Christodoulus. Han var kendt som en handlekraftig munk med kors og sværd i hver sin hånd. Han var samtidig og sammenlignelig med Biskop Absalon i København. Klostret har gennem århundreder modtaget og indsamlet utallige manuskripter, bøger, religiøse smykker og ikoner. Mange kom fra nedlagte menigheder i Lilleasien. Af de mest spændende kan nævnes uddrag af Markus-evangeliet fra 500-tallet. Dette ældste manuskript på klostret er skrevet på lyserødt pergament. |
|
|
Laki på Leros |
|
Viste du at:
Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder. Luftfugtigheden måles enten som absolut luftfugtighed eller relativ luftfugtighed. Den absolutte luftfugtighed angiver massen af vanddamp i en given mængde luft. Den måles typisk i g/m³ (gram pr. kubikmeter). Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den aktuelle mængde vanddamp i en luftmasse og den maksimale mængde vanddamp, som luftmassen kan indeholde, hvilket afhænger af luftmassens temperatur og tryk. Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i procent med værdier fra 0 % til 100 %. Mængden af vanddamp, som luft kan indeholde, stiger ved stigende temperatur. Derfor vil en luftmasses relative fugtighed falde, hvis luftens opvarmes, og tilsvarende stige, hvis luften nedkøles. Ved fortsat nedkøling vil den relative luftfugtighed på et tidspunkt nå 100 %, og vanddampen vil begynde at kondensere. Der sker normalt dagligt, når duggen falder om aftenen. Den temperatur, som man skal nedkøle en given luftmasse til, for at det sker, kaldes luftmassens dugpunkt. |
|
Hvor skal man dog gøre
af det lånte tøj.
|
|
Viste du at:
Junta er oprindelig et spansk ord for forsamling, råd eller komité; brugt i retning af et fællesskab, en forening - en gruppe der går sammen om et eller flere projekter, det være sig mindre sociale eller officielle sammenslutninger. Med tiden har det originalt spanske ord Junta fået betegnelsen for et militærregime, der ved et stats/militærkup har overtaget magten og suverænt styrer en stat ved brug af håndgribelig magt. Juntatiden i Grækenland (1967-74) var præget af brutal forfølgelse af regimets fjender,unge værnepligtige blev trænet i at påføre andre mennesker grusomme pinsler. Styrets dokumenterede brug af tortur medførte internationale reaktioner, og ikke mindst fra de nordiske lande. |
|
 |
|
|
Fortuna i de varme lande
Sæson 2010 i det græske 25.7.2010 – 2.8.2010 |
|
Amorgos skulle have været den næste ø, vi ville sejle til. Men da vinden er god for os begge, og vi gerne vil over til Dodekaneserne, beslutter vi at sejle forbi Amorgos. Det er skønt at være på havet, når det ikke viser tænder. Så kan jeg pludselig huske, hvad der er så dejligt ved at være ude på vandet. Flokke af sølvglinsende flyvefisk dukker op. Peter får øje på nogle store fisk, der også pjasker i vandoverfladen. De leger sikkert ikke, men er garanteret på flugt fra nogle større fisk eller måske fra delfiner.
Imellem øgruppen Kykladerne og øgruppen Dodekaneserne ligger der to små øer. Vi vælger at besøge øen Levitha. Der bor et enkelt par på øen sammen med deres geder og får. De har lagt moorings ud, og bugten er fuld af både. Dette par har på deres ejendom indrettet en taverna for sejlerne. Der er lige 10 minutters gang fra bugten til deres hus. En stenet sti fører over et stort øde område. De serverer selvfølgelig ged og lam. Vi bestiller en slags ”hakkebøf” af gedekød og lammekød stegt på grillen. Det smager fantastisk godt. Midt i serveringen løber pludselig to geder gennem restauranten. Lidt alternativt. (De har nok læst menukortet). Omkring os bliver der talt mange sprog. Her er franskmænd, italienere, hollændere, grækere, spaniere og så os danskere. Heldigvis har vi husket lygterne, da vi begiver os hjemad, for man kunne nemt have snublet over sten på vejen. |
|
|
På vej til den eneste taverna på Levitha. |
Vandrertur til tavernaen på Levitha. |
Sejlere fra mange lande på tavernaen på Levitha. |
Solpaneller i brug til de to gadelygter på Levitha. |
|
|
|
| Næste dag videre til øen Patmos. Jeg tror vejrguderne er med os, for endnu en dejlig tur med god vind ind bagfra. Vi kommer til byen Skala og har lyst til at ligge for anker. Da vi har smidt anker i havnebassinet, bliver vi enige om, at vi måske er kommet for tæt på folks ankre, så vi vil lægge det om. Og ja - selvfølgelig har vi fået fat i en anden båds anker. Inde på alle bådene ved kajen står folk og følger med. Og det er ikke sådan lige til at få op. Det er selvfølgelig blæst op, så det gør det ikke nemmere at komme fri. Til sidst lykkes det for Peter at få os fri, og vi beslutter efter denne seance at fortøje båden til kajen. Peter går over med kvajebajere til den båd, hvis anker vi har haft fat i. Det er søde mennesker, der tager det pænt, selvom de er nødt til at lægge ankeret om, da det ikke holder mere. |
|
Udsigt fra klosteret på Patmos. |
|
| Det er en bykaj, vi ligger ved, og der er en frygtelig støj fra biler og motorcykler. Ikke særlig charmerende. Men nu er vi her, og byen er såmænd også sød nok, og så skal vi besøge et meget gammelt kloster, der ligger højt oppe over byen. Men det bliver ikke en ø, vi bliver længe på. |
|
Museum på Patmos. |
Peter prøver om klosterets klokker virker. |
|
|
Peter starter opstigningen til klosteret på bjerget næste dag. En stenet sti, der går stejlt opad. Jeg foretrækker at tage bussen. Men da der er en time til den skal den vej, tager jeg i stedet med ud til den anden side af øen for at se, hvordan der ser ud på Patmos. Der er nemlig kun den samme bus på hele øen. Klosteret er bygget omkring sidst i år 1000. Man kan se de jordiske rester af grundlæggeren af klosteret i en af montrerne. Hovedskallen er dækket med ædelsten. Klosteret er stadig aktivt med ca. 20 munke. I gamle, gamle dage var der over 1500. I en hule længerne nede af bjerget skrev Johannes det evangelium, som fik hans navn. For at komme ind på klosteret skal man være anstændigt klædt på. Ikke noget med bare arme og ben. Der sidder en vagt og holder øje. Vi får lov at passere, men mange må låne tøj for at dække bare steder. Da vi forlader klosteret er opsynsmanden gået. Og nu ser det ud til, at man kan gå ind, også selvom man har bare arme og ben. Tøjet man har haft på efterlades på dørhåndtaget.
Vi bliver enige om at forlade Patmos og sejle videre til Lipsi. Kun ca. 10 sømil borte ligger denne lille ø. En meget fin og hyggelig ø, hvor der bare er rent, velordnet og fint over det hele. Her er ingen, der smider noget fra sig på gaderne. Også affaldssortering er et kapitel for sig. Vi får udleveret fem forskellige slags plasticposer i forskellige farver. Der er poser til papir, metal, grønt, plastic og glas. Lidt besværligt for en lille båd som vores…Men selvfølgelig er vi miljøbevidste. |
|
Borde i gaden på Lipsi. |
Vi har fået anbefalet en taverna, hvor vi spiser dejligt. Alt muligt godt bagt ind i filodej. Da de hører, at vi er danskere, skal vi fluks læse en artikel, som har været bragt i Jyllandsposten i vinter. En artikel om øen Lipsi, men også om indehaveren af tavernaen, som er blevet interviewet. Han beklager sig over bystyret, som ikke vil lade ham sætte flere borde ud i den smalle gade, da ambulancen så ikke kan komme til sygehuset. Nu er det bare sådan, at sygehuset i gaden er nedlagt for flere år siden. Det ser så også ud til, at han har haft held med sig, for der er da fyldt godt op med borde i den lille smalle gade. |
|
|
Af en eller anden grund er luftfugtigheden høj om natten her på øen, så alt bliver meget vådt. En græker fortæller, at han ikke kan huske, at det nogensinde har været så fugtigt om aftenen og natten. Det betyder faktisk, at vi vågner tidligt.
Bag os er om aftenen kommet en gammel græsk båd. Det viser sig, at det er Jan (kontaktperson for Langturssejlerne) og som Peter kender fra Poros, som er skipper på denne gamle orange båd. Han kommer over til morgenkaffe. I mellemtiden er ejeren stået op. Han er milliardær. Han kommer forbi, men vil ikke have kaffe. Han skal til bageren og spørger, om vi skal have noget med. Det er første gang en milliardær går i byen for mig, og det er nok også den sidste. For fremtiden må jeg nøjes med at få brød bragt af min mand. Det nyder jeg såmænd også. Båden, de sejler i, er stor og 73 år gammel. Der kan kun sove 3 mennesker ned om læ, så Jan og gasten må sove på dækket, og det skråner. Så på grund af bl.a. luftfugtigheden har det ikke været en behagelig nat. |
|
Milliadærens gamle træbåd på Lipsi. |
Jan fra Poros (kontaktperson for Langturssejlerne) |
|
|
Der ligger en skøn strand ikke langt fra havnen. Peter har fået fat i en blomsterforstøver, som vi fylder med ferskvand, så vi kan få skyllet saltet af, når vi har badet fra en strand. En ganske smart ide, vi har hugget fra nogle tyskere.
Det er blæst op, så nogle af de store både har svært ved at lægge til kaj. Alle meget hjælpsomme for at få dem ind, men mange kokke fordærver maden, og sådan er det også, når mange sejlere vil hjælpe og nogen mener, de har mere ret end andre. Det blev en munter forestilling, hvor især en englænder og vores tyske naboer var ved at hive tovværket ud af hænderne på hinanden, - af bare ”hjælpsomhed”. Det blæser de næste dage. Op til 30 knob. Vi bliver, hvor vi er. Desværre ligger vi på en måde, så vi får vinden ind i cockpittet. Så en aften, må jeg have en trøje på. Det er så første gang på turen.
Bageren på Lipsi er stedet hvor man hænger ud. Fin servering og fri internet. Som regel kan vi ved hjælp af vores lille antenne komme på nettet på båden, men det kan ikke lade sig gøre her. Så vi sidder med vores computere og får servering samtidig. Rundt omkring os sidder folk med deres computere på skødet, så der er plads til kaffekopperne på bordene. Og så er brødet faktisk også rigtigt godt.
Turen går videre til Leros. Bølgerne har ikke helt lagt sig, og det meste af tiden sejler vi plat læns, så båden ruller. På Leros har Jette og John hus. Det er et vennepar af Inge og Steen. Vi får kontakt med dem. De kommer om bord, og bagefter ser vi deres hus. De er begge lærere, og kan derfor være her mange uger om sommeren. Et fantastisk hyggeligt hus, som de har indrettet meget dejligt. De har en skønneste udsigt over bugten fra deres to terrasser. Vi går ud og spiser sammen og bliver enige om at tage på en sejltur dagen efter. |
|
Jette og Johns hyggelige hus på Leros. |
John og Jette på sejltur. |
|
|
Vi sejler halvdelen af øen rundt, hvor vi ankrer op i forskellige bugter og bader og spiser. Super hyggelige folk. Vi kommer til hovedbyen Laki, hvor de tager en taxa hjem fra. Det blev en rigtig skøn dag i godt selskab.
Laki en underlig by. Den ligger ved en stor naturhavn, hvor bl.a. vi kan se et militær fængsel, hvor juntaen sendte sine politiske modstandere til. Byen er mennesketom en lørdag aften, og alle butikker er lukket. Den ligner ikke de andre græske byer, vi har set. Der er store bygninger og brede boulevarder, som Mussolini lod opføre, mens øen var italiensk besat fra 1912 – 1947. Også mange af husene ser anderledes ud, end dem vi ellers ser. |
|
Her holdt juntaen modstandere fængslet. |
Fortuna for anker på Leros. |
|
|
| Vi tager flugten… vi vil hellere over til en rigtig nuttet by, Pandeli, hvor vi kaster anker. Om aftenen går vi en tur og kommer forbi en fest, hvor et firemandsorkester spiller græske melodier. Vi bliver straks budt velkomne og får udleveret et stort glas ouzo og en kage. Der bliver fyret nødblus af. Vi finder ud af, at festen er til ære for en af fiskerne, som har fået en ismaskine om bord på sin kutter. Fiskeren mener, at Peter drikker for langsomt, han skal bestemt have en til hvert ben. Han forklarer det ved at pege og klappe på Peters ben. |
|
Fiskeren fejrer indkøb af ismaskine på sin båd. |
|
| En af de nærmeste dage, når vi har fået nok af Leros tager vi mod Kalymnos, der ikke ligger særlig langt væk. Det er dejligt at afstandene ikke er så store. Og vejrudsigten lover godt sejlervejr for mig. Altså meget lidt vind. Så det vil jeg nyde. |
|
|
|
|
|
