Rejsebrev 5/2010

Viste du at:
Dynamit er et sprængstof baseret på nitroglycerin som bliver opsuget i et porøst materiale, typisk kiselgur og rullet ind i et pap-hylster. Dynamit blev opfundet af den svenske kemiker og ingeniør Alfred Nobel i 1866 og patenteret i 1867. Nobel-familien havde før dynamitten været involveret i produktion af nitroglycerin som blev brugt som sprængstof i mange sammenhænge. Nitroglycerin er dog et meget problematisk stof at arbejde med da det er meget ustabilt og kan eksplodere hvis det bliver udsat for rystelser.

Viste du at:
Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade. Jordskælv skyldes typisk, at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik. Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi (græsk seismos, (jord)skælv). En anden årsag til jordskælv kan være landhævning. Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er Grækenland. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på richterskalaen. Jordskælvet i Haiti 2010 var et katastrofalt jordskælv, der fandt sted 12. januar 2010 kl. 16:53 lokal tid. Skælvet havde en styrke på 7,0 på Richterskalaen og havde sit epicenter nær Léogâne 25 km fra Haitis hovedstad og største by, Port-au-Prince. Den 15 december 2008 blev Danmark ramt af et jordskælv. Rystelsen varede ca. fem sekunder og blev registreret både i det centrale København, Nordsjælland og flere steder i Jylland. Ifølge U.S. Geological Service, der registrerer jordskælv over hele kloden, blev der kl. 06.20 målt et jordskælv på 4,7 på richterskalaen. Jordskælvets epicenter var i Skåne, 65 km fra København og 40 km fra Malmø. Jordskælvet er senere blevet opgraderet til 4,8 på richterskalaen. Dermed var jordskælvet formentlig det største, der har ramt Danmark, siden forskerne begyndte at måle den slags i 1930'erne. Rystelsen var så stor, at det kunne mærkes i flere bygninger i det centrale København. Huse og inventar rystede i flere sekunder. Den 19. februar 2010 blev Danmark igen ramt af jordskælv. Skælvet havde sit epicenter 45 km nordvest for Thyborøn og kunne mærkes over store dele af Jylland.

Hippokrates

Viste du at:
Hippokrates var en græsk lægekyndig der levede ca 460 til 370 før Kristi fødsel på øen Kos i Middelhavet. Hippokrates var en af de første kendte lægekyndige som historien har kendskab til, og derfor regnes han for en af lægekunstens grundlæggere. Nyuddannede læger verden over sværger "Hippokrates' ed" (lægeløftet) om at øve deres lægegerning i overensstemmelse med høje etiske principper. Hippokrates skrev 53 lægevidenskabelige bøger, kendt under navnet Corpus Hippocraticum En af hans mest berømte læresætninger var "sygdomme har en naturlig årsag". Hippokrates lod sine venner sælge medicin for sig, men det havde de jo ikke autorisation til og blev derfor de første kendte narko-pushere. Da det var Hippokrates, der havde forsynet vennerne med narko, som medicin kaldes i uautoriserede hænder, blev han derfor dødsdømt som hippie og pusher i år 400, hvor han som straf skulle have en dødssprøjte bestående af cannabis og gnu. Men hverken cannabis eller gnu er dødelig medicin, og derved opdagede Hippokrates at cannabis er god medicin mod sygdommen grøn stær, der angriber øjnene. Så blev Hippokrates benådet, hvilket var heldigt for ham. Lægeløftet eller den hippokratiske ed er den ed, som nyuddannede læger aflægger. Den antages oprindeligt at være forfattet af Hippokrates – en af lægevidenskabens grundlæggere – eller en af hans disciple i det 4. århundrede f.Kr.. Eden benyttes i mange lande i forskellige varianter. Den nugældende danske udgave fra 1815 lyder således: "Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser".

Viste du at:
koma kan betyde en dyb form for bevidstløshed med bortfald af alle normale reaktioner på ydre påvirkning, fx ved diabetisk koma. I modsætning til hjernedød er koma en tilstand, der i mange tilfælde kan være forbigående. Koma kan også være en tågelignende sky af stof og gas, der omgiver kernen på en komet. Eller koma, en afbildningsfejl ved en linse, som skyldes, at forskellige dele af linsen ikke har samme forstørring; fejlen kan undgås ved omhyggelig dimensionering af linsens form. Navnet kommer af, at lysstrålen fra en stjerne, der ikke følger linsens akse, vil afbildes i en kometlignende lysplet, når linsen har komafejl.

Fortuna i de varme lande
Sæson 2010 i det græske 3.8.2010 – 11.8.2010

Vi bliver en dag mere på Leros. Jeg får øvet mig i at sejle gummibåden. Det har jeg ikke været meget for, men det går såmænd helt fint. Og ellers står den på vaskning af båd, læsning af gode bøger og bade. Og så spiser vi som sædvanlig ude om aftenen. Højt oppe over havnen på et lille sødt torv med et skønt træ. Denne dag er Peter overbevist om, at vi får en dårlig souvlaki, og at den græske salt har stået for længe i køleskabet. Dog ingen dårlige maver, heldigvis.

Videre mod Kalimnos (Kalymnos). Ja kært barn har mange navne. Det dejlige ved Dodekaneserne er de korte afstande. 10 sømil, så er vi i en skøn bugt omgivet af høje bjerge. Emborios, en lille afsidesliggende landsby mod nord. Der er lidt bølgegang i dag, men ikke mere, end at det er okay. Meltemien har bestemt ikke været slem i år. Den har stor set holdt sig væk siden Lipsi. Der er lagt moorings i vandet med de forskellige restauranters navne på, og så forventer man, at man spiser på netop den restaurant.

Bugt på nordsiden af Kalimnos.

Vi bliver i øvrigt mødt af Martin en ung fyr på 17 år, der er på ferie med sine forældre. Han fortæller en masse om stedet og om øen. Vi beslutter først at få en lille drink oppe på en top med udsigt over bugten, inden vi spiser. Så har vi da få lidt motion den dag. Vi prøver at gå nogle ture hver dag for at holde blodomløbet i gang. Der er jo ikke mange spadsereture på en båd. Så skulle den da lige være lidt større!!

Indehaveren vil os det godt, så den gin og tonic, han serverer, er mere gin end tonic. Vi er nødt til at bede om mere sodavand. Vi fortsætter ned mod stranden, hvor vi finder vores taverna. Her hører vi pludselig nogen tale dansk. Det er ikke mange danskere, vi har mødt på disse kanter, så det er helt hyggeligt at tale med nogle landsmænd. Anders er selvfølgelig også lærer og Elisabeth er konsulent med eget firma. De er fra Århus og meget hyggelige. Og så kan de spille og synge. Vi er nemlig kommet til en taverna, hvor det med sang er på programmet, når gæsterne har fået mad. Der skiftes mellem danske og græske sange. Og så er det meningen, vi skal synge med. Lidt senere kommer et selskab af italienere, og det viser sig, at en af pigerne er dansk, men har boet 19 år i Italien. Så hun synger også med på Kim Larsens sange. Det bliver en meget hyggelig aften.

Anders og George har spillet duet.

George spiller på sin tolvstrenget gitar.

I sådan en lille landsby. hvor alt ser idyllisk ud på overfladen, er der selvfølgelig intriger. Det viser sig, at Georges og Irene (indehaverne) har købt en af tavernaerne langs stranden til deres søn for 7 år siden. De betalte en million for stedet, men George fætter, som ejede stedet, er endnu ikke flyttet, selvom de har rettens ord for at det er deres, og millionen er hævet. Man tror i hvert fald ikke, det ville kunne ske i Danmark. Byen er delt i hvem man holder med, og man prøver at genere hinanden på forskellige måder.

Vi er tilbage ved 2 tiden. På kajen står tre gutter og fisker. Det ser såmænd meget tilforladeligt ud. Peter går i seng, jeg nyder stilheden, da den pludselig brydes af et højt brag. En rød bil forlader i høj fart molen. Jeg bliver noget forskrækket. Hundene på land begynder at gø. Jeg får tanken, at det er terrorister, der er på spil. Har lige hørt, at en organisation i Grækenland vil bruge terror på turister. Venter, men der sker ikke noget. Vækker Peter, der ikke lige kan tage det alvorligt. Den røde bil kommer tilbage. De fiser rundt på molen. Hvad laver de mon? Men hvis de er der selv, er det måske ikke så farligt. Ved firetiden går jeg i seng. De er stadig på molen. Mystisk.

Kirke som mindesmærke for ofre for leg med dynamit.

Senere hører vi, hvad der kan være foregået. På Kalimnos har man en forkærlighed for dynamit. Til festlige lejligheder skyder man dynamit af. Vi oplever det voldsomt i hovedbyen Porthia. Kæmpe brag. Vi får fortalt, at det af og til også går galt. Derfor er der bygget en kirke på toppen af et af bjergene til minde om ret mange unge mennesker, der døde for nogle år siden på grund af dynamit. Nogle fisker også med dynamit. Det er selvfølgelig forbudt, men det er jo nok det jeg hørte. På den måde får man slået fiskene ihjel og kan bare tage dem op med et almindeligt børnefiskenet, da de så flyder rundt i overfladen. Ja, så blev vi så kloge.

Efter en frappé på båden dagen efter med Anders og Elisabeth, tager vi mod en lille ø, der ligger overfor Kalimnos. Telendos hedder den. Det er et yndet udflugtsmål. Øen har engang været en del af Kalimnos, men ved et stort jordskælv for 1500 år siden, blev det til to øer. Her er en del gamle mursten fra romertiden. Da vi går en tur, møder vi endnu et sødt par med deres tre børn som vi får en sludder med. De går og venter på udfaldet af en arkitektkonkurrence, som de håber at vinde. Vi når dog ikke at høre resultatet.

Vi har en lidt uvant kamp med at få ankret til at holde. Det er en hård bund. Først havde vi ankret nok så fint, da vi inde på land opdager et kæmpe skilt, hvor der står ankring forbudt. Om igen.

I ensom majestæt ved Telendos.

Vi sejler videre dagen efter mod hovedbyen Porthia. Luftfugtigheden er denne morgen oppe på 75 %. Alt er fugtigt. Ifølge lokale historier betyder det, at der ingen vind kommer. Det vil vi huske. På vejen mod Porthia ser vi en bygning, der ligger højt oppe på en klippeafsats. Hvordan i alverden de kommer frem og tilbage er en gåde. Men der må jo være nogle stier. Mon ikke det er et kloster?

Vi bliver modtaget af en sød kvinde, der tilfældigvis er servitrice på en af tavernaerne. Vi skal bare sige til, så vil hun hjælpe os med alt muligt. Vi taler med hende om, hvor der er et vaskeri. Det er ikke noget problem. Hun tager det bare med hjem. Vi har faktisk ret meget, men den klarer hun. Hun siger, det normalt vil koste 30 euro for den mængde vi har. Det undersøger hun for os. Hun fortæller også, at hvis vi er hurtige, kan vi nå at være med til ceremonien, hvor den nye del af havnen, hvor vi ligger, bliver indviet. Fem præster velsigner stedet. Herefter er der taler. Vi holder længe ud, men da borgmesteren går i gang og bliver ved og bliver ved med at tale, går vi. Vi når dog lige at se, at snoren bliver klippet over. I denne side af havnen koster det ikke noget at ligge. Det kan vi jo godt lide. Porthia er en meget stor havn, hvor der kommer færger ind fra øerne hele tiden.

Vores hjælpsomme hjælper i Porthia i et stille øjeblik.

Den nye havn indvies i Porthia på Kalimnos.

Og så er Kalimnos en svampeø. Man fisker svampe, og det har man gjort i 150 år eller mere. Det har været et farligt job at være svampefisker. I starten dykkede man ned med en sten om hånden for at komme hurtigt ned på bunden. Her sidder svampen, og man skærer den hurtigt af og så op igen. Man lader noget af svampen sidde tilbage, så den kan vokse ud igen. Den er helt sort, når den kommer op, og så tramper man på den så hinden kommer af. Det tager fra nogle timer til flere dage. Den bliver så lagt i noget syre for at rense den for sten og grus. De mørke svampe er de bedste og de skulle kunne holde i omkring 5 år. I nyere tid brugte man en dragt og en hjelm, hvor man pumpede luft i. Øen hedder også ”de sorte enkers ø”, da mange som sagt omkom under fiskeriet på grund af dykkersyge. I dag foregår det på en anden måde, så det er forsvarligt både menneskeligt og miljømæssigt Vi køber selvfølgelig en masse svampe. De bliver for øvrigt solgt over hele verden.

Historisk svamedykkerdragt.

Svampe i alle størrelser og faconer.

Vi spiser selvfølgelig på ”Marias” taverna. Og vi bliver glædeligt overrasket over niveauet og over prisen. Denne ø er billigere end de andre, vi har været på. Til brødet får vi mosede tomater med olivenolie, og hun viser os hvordan man gør. Olie på brødet. En skefuld mosede tomater og lidt salt på. Det må vi prøve når vi kommer hjem. Det er en himmerigsmundfuld.

Da vi får vasketøjet tilbage er det også rullet, og ”Maria” vil ikke have noget for det. Bare en øl. Vi giver hende selvfølgelig det, det ville have kostet os. Vi har kunnet lide hendes måde at være på, så derfor slutter vi også af på denne taverna mede sværdfisk på spyd, tunsalat, græsk salat, dessert, vin og vand til en pris på 15 euro. Billigt og godt.

Vi har haft megen fornøjelse af at iagttage konen på den franske nabobåd. Hun lider af rengøringsvanvid. Når familien går, pudser, polerer og vasker hun båd til den store guldmedalje og det gør hun hver dag. I forvejen er den meget fin. Vi overvejer at spørge, om hun har lyst til et job på vores båd. Men vi lader være. Manden siger, at hun elsker at gøre rent. Det gen er jeg vist ikke udstyret med.

Jakob er kommet ned fra sit bjerg i Indien. Han fik alle med på toppen. Rasmus og Hélène nyder New York og er på vej tværs over til Californien fra Detroit, hvor de har været til bryllup.

Vi får sagt farvel til ”Maria”, som hun vist ikke hedder, men vi fik aldrig spurgt om hendes navn. For dårligt. Hun kaldte os hele tiden ”Anita og Peter my love. ”

Vi letter anker og sejler først mod en lille bugt Vathi. Ganske sød, men vandet ser ikke indbydende ud. Pserimos bliver det så i stedet. En lille perle med den skønneste sandstrand og hyggelige tavernaer.

Fortuna til ankers ved Pserimos strand.

Der er lidt uroligt i bugten. Bølgerne ruller ind. Men man kan komme ind til molen om aftenen, når turbådene har været der. Det er et yndet badested. Turbådene, bliver vi enige om, ligner sådan nogle flygtningebåde. Så mange er der ombord. De spyr turister ud i hundredvis. Da vi kommer i land, bliver vi mødt af geder, der har fundet skraldeposer med melonaffald. Om aftenen bliver vi anbefalet af skipper på nabobåden at gå op til den første taverna. Det er hans gode venner Nicos og Anna, der har den. To professionelle skippere taler pænt om vores båd. Se, det holder Peter meget af. De siger, at man kan se den kan sejle. Og det er jo også rigtigt.

Vi har på det nærmeste fødderne i vand, og bølgeskvulpene er beroligende og med stjernehimmelen klart lysende, kan man vist ikke få det bedre. Om aftenen, når lyset forsvinder, ser vi gamle damer i deres kjoler gå ud i vandet for at tage sig en svømmetur. De har sandsynligvis ikke bad indlagt i deres huse.

Det er min melon, kan du komme væk.	Nicos og Annas taverna på Pserimos.
Ja hunden skal jo også med i byen.	Turister på endagstur.

Nicos har boet i Australien i 15 år og har fået sig en kone derfra. De har bl.a. lille pige på 2 ½ år, som var tæt på at dø fra dem, da hun var 7 måneder gammel. Hun fik en virussygdom, som er meget sjælden. Så bor man altså langt væk fra alting på en lille ø, når ens barn mister bevidstheden, og hun er ved at rådne op indefra. Deres huslæge på Kalimnos havde set på hende flere gange, men ikke taget det alvorligt. Helikopter fra Athen. Besked til alverdens læger og i koma i 63 dage og så vågner hun op. Et mirakel fortæller alle. På intensivafdelingen har de hængt hendes billede op. En dansk specialist har for nyligt været på ferie på øen sammen med Malou Aamund, og han har sagt, at hun er rask. Da forældrene var på hospitalet i de 63 dage, havde de nogle venner til at se efter deres restaurant. De er vist ikke venner mere. De løb med kassen, så det har været hårdt at få deres lille butik op af stå igen.

Vi går en lang tur op i bjergene. En fin og god vandretur, hvor det ikke går for meget op og ned. Men hvor der er udsigt til store stenmarker, hvor gederne går rundt. Nogle steder er de hegnet ind. Hvorfor nogen går i indhegning og andre frit, ved vi ikke. Man føler sig hensat til en anden tid med en enkelt grusvej, der støver godt. Og så er der duftene.

Vandretur med geder.

Geder på Pserimos.

Nu er vi taget videre til Kos. Der var ikke lige plads i byhavnen, da vi kom. En hel flotille havde bestilt plads. Så videre ud til en stor marina.. Vi bliver gelejdet ind på en plads. Vi kan se på kontorbygningen med marmor og det hele, at det nok ikke er billigt her. 22 euro i døgnet. Til gengæld er der fri strøm, vand, internet og så et brusebad. Det første siden vi tog hjemmefra. Ja man vænner sig til det store badekar lige den for båden. Men det er da skønt at lade vandet løbe.

Om aftenen i Kos by. Det er virkelig en stor by med mange turister. Det er vist det vi kan lide – vekselvirkningen mellem små øer og ensomme bugter og byerne med deres kolorit.

Bartenderuddannelse på stranden på Kos.

Hippokrates platantræ på Kos.

Vi er flyttet over i byen, hvor det er gratis. På Kos er der mange muligheder for at være kulturelle. Hippokrates, lægevidenskabens stifter, kom herfra. Det er 2400 år siden. Og det er det samme lægeløfte, der bruges den dag i dag også i Danmark. Der skulle stå et gammelt platantræ, som man siger, er lige så gammelt, og hvor han skulle have undervist i lægevidenskab. Andre siger, at træet nu kun er 600 – 700 år gammelt. Vi finder træet. Det er hegnet godt ind, og det læner sig op ad et slags stillads. Her føler man historiens vingesus. Kos by er virkelig et turiststed med især unge englændere. Der er hele gader, hvor musikken strømmer ud fra hvert et værtshus, jo højere jo bedre. Ikke lige noget for os. Men hyggelige restauranter og lange oplyste gader, og masser af torve, gør alligevel byen hyggelig. Vi bliver her nok et par dage mere, inden vi sejler videre. Nu tager webmaster på ferie, så der går nok lidt tid, inden der kommer nyt rejsebrev. Han ønskes i øvrigt god ferie.

Mange sejlerhilsener
Peter og Annette på Fortuna.

Forrige rejsebrev

Næste rejsebrev