|
 |
|
|
|
Viste du at:
Kos er en græsk ø i det Ægæiske Hav på ca. 295 km² med ca. 30.000 indbyggere, hvoraf de fleste bor i og omkring Kos by. Øen er beliggende i øgruppen Dodekaneserne. Kos By er øens hovedby og det er her at langt de flest turister slår sig ned. I byen findes et par udemærkede attraktioner, mest iøjnefaldende er Ridderborgen ved havnen, den er fra johanitternes tid og var et af de vigtigste forsvarsværker mod ottomanerne. Et jordskælv i 1495 ødelagde borgen, men den blev genopbygget af stormestrene d' Aubuisson og d'Amboise i det 16. århundrede. Kos var hjemsted for Hippokrates, den moderne lægekunsts fader. Det var bla. på grund af hans store arbejde inden for lægevidenskab, at Asklepieion blev bygget ca. år 400 f.kr. Asklepieon blev bygget som en helligdom, viet til Asklipion, guden for helbredelse. Hele området, der i sin tid har været ganske stort, har fungeret som center og skole for medicin og helbredelse. Kos blev i det 2. årh. e.Kr. underlagt Romerriget. I den byzantiske periode var Kos en velstående ø med bispesæde. Efter et ødelæggende jordskælv 554 e. kr. og konstante plyndringer fra sørøvere og saracenere i 11-12. årh. blev øen 1315 en del af Johanniterordenens selvstændige korsridderstat. Kos var under tyrkisk herredømme 1522-1912, da Italien overtog øen. Først i 1947 blev Kos forenet med Grækenland. |
|
|
 |
|
Viste du at:
Når man anløber en udenlandsk havn sættes landets flag som gæsteflag eller høflighedsflag under styrbord saling. Gæsteflag er udtryk for almindelig høflighed i udenlandsk farvand og havn. Gæsteflaget sættes under salingen i styrbord side, fordi man siger pænt goddag med højre hånd (styrbord hånd), og fordi styrbord traditionelt er den fine side. Alligevel ses mange gæsteflag i bagbord side, af praktiske grunde idet ens klubstander som regel sidder i styrbord salling. Men det er kun i sydamerikanske lande, man kan få bøde for uhøflighed. Gæsteflag sættes og nedhales samtidig med nationalflaget. |
|
|
 |
|
Viste du at:
Rotter er en fælles betegnelse for forskellige arter af gnavere i slægten Rattus. Der findes omkring 56 forskellige rottearter. Disse pattedyr er større dyr end deres slægtninge musene, men vejer sjældent over 500 gram. Rotter anses ofte for at være skadedyr, som aktivt bliver udryddet af mennesker. Men rotten kan også ses som et vigtigt nyttedyr, da den (sammen med musen), er det dyr der bliver mest anvendt, når der skal laves forsøg til udvikling af ny medicin. I Danmark findes to arter rotter, den brune rotte eller vandrerotten (Rattus norvegicus) og husrotten eller den sorte rotte (R. rattus). Begge arter er indslæbt med mennesket, husrotten i begyndelsen af historisk tid, den brune rotte i 1700-t. Rotters forplantningsevne er legendarisk, men overdrevet. I vildtlevende bestande får hunnerne gnsntl. 1-2 kuld på 4-12 unger, og levetiden er sjældent mere end et år. Hvad føde angår, er begge rottearter meget lidt kræsne. Plantedele, mest korn og frø og i mindre grad grønne plantedele, udgør hovedparten, nå ja og Fortunas skibsrotte havde tilsyneladende også hang til ledninger, Annettes fleecetrøje og pung, køkkenruller og papir. Der indgår også megen dyrisk føde i kosten, og i byområder er organisk affald et væsentligt fødeemne. Tamrotter er en gruppe af rotter, som er tilhører arten Brun rotte (Rattus norvegicus). Tamrotter er avlet i fangenskab i flere generationer. Tamrotter holdes både som kæledyr og til brug som foder for f.eks. slanger. Desuden bruges de ofte til dyreforsøg, både fordi rotter er modtagelige for næsten alle menneskets sygdomme, og fordi rotter er intelligente dyr. |
|
|
|
| |
|
| |
|
|
Fortuna i de varme lande
Sæson 2010 i det græske 12.8.2010 – 28.8.2010 |
|
Her er varmt på Kos. Så vi er helt bedøvet af varme, da vi vågner. Men der skal ske noget, og et besøg hos en damefrisør er efterhånden tiltrængt. Det er altid spændende, om man kan få forklaret, hvordan håret skal klippes. Finder en der vil have 50 euro for det hele. Ja, det er jo under halv pris end hvad jeg ellers giver i Danmark. Det er et underligt sted med en underlig stemning. Der er ingen servering, selvom det er vanvittigt varmt. Heldigvis har jeg selv taget vand med. Ham der farver håret vil ikke høre på, hvad indehaveren forklarer ham, hvordan han skal gøre. Han bliver mopset og verfer hende væk. Resultatet af farvningen er ikke prangende, så jeg kan komme igen om aftenen og få det lavet om. Denne gang er det ejeren selv, der farver mit hår, og det bliver meget bedre.
Der ligger en strand tæt ved havnen. Vi har aldrig set så mange solsenge samlet på et sted. Man må kante sig rundt mellem stolene, og man ligger lige lovligt tæt på de andre gæster. Solsengene er så gratis, hvis man bestiller noget fra restauranten, som er ud for, hvor sengene står.
Der er utrolig mange udgravninger i Kos by. Et kæmpe område, hvor der engang har været torv og huse, besøger jeg. Noget tilbage til romertiden, noget fra middelalderen. Jeg ved for lidt om stedet, så det bliver lidt uoverskueligt. Men blandingen af nyt og gammelt imellem hinanden i Kos By er charmerende.
Vi har ventet på Vagn og Anni fra Langturssejlerne. De har købt båd i foråret her i Middelhavet og vil hurtigt til Tyrkiet fra Athen. De har en lejlighed i Alanya. De er meget heldige med vejret. Meltemien har været uhyre rar ved sejlerne i år. I næsten 3 uger har der ikke været megen vind. Så de kan sejle langt hver dag. Rigtig dejligt at møde dem. De er herlige at være sammen med. |
|
|
Store indkøbstur på Kos. |
Nissiros. |
|
|
Næste morgen går vi alle fire ud for at finde et stort supermarked for at proviantere. Da vi kommer tilbage, står der en dame og forklarer vredt, at Vagn og Anni samt en anden båd, fluks skal flytte deres båd, da der kommer en stor færge, der skal ligge på deres plads. Vi beslutter derfor, at vi sejler videre til Nissiros. En lille vulkanø syd for Kos. Sejlvejret er mærkeligt. Fra 10 sekundmeter til ingen vind. En sød lille havn, hvor der ikke er så mange i starten. Men det kommer der. En stor italiensk båd, som vi lagde mærke til, da den kom ind i havnen, fordi skipper skældte sin kone ud, vil lægge til ved siden af Vagn og Annis båd: Diva. Han prøver først to gange på samme måde uden resultat. Tredje gang støder han ind i Diva og bukker noget ved ankerrullen. Nu er folk ved at være trætte af hans forsøg og råber til ham, men gudhjælpemig om han ikke prøver en fjerde gang uden at det lykkes. Han er meget tæt på at lave endnu en skade på deres båd. Vagn og Annie er også uheldige med Port Police. De får besked på at stille på kontoret med deres papirer og betale havneafgift. Os har de ikke fået øje på, så vi vil bestemt og selvfølgelig ikke forstyrre havnemyndighederne.
Jeg kommer om aftenen til at bestille lever, der omviklet med dejligt grillstegt svinekød. Py for søren. Lever er bare vederstyggelig. Diva vil gerne til Datca i Tyrkiet, hvor man kan indklarere. Og vi bliver enige om, at vi følger med. Så er det slut med Grækenland i denne omgang. Nu gælder det Tyrkiet. Gæsteflaget bliver udskiftet og man skal til at vænne sig til en anden kultur. |
|
Fortuna og Diva i Datca. |
|
|
I Datca får vi ordnet alt det med transitloggen og andre papirer. Man har en agent, som ordner det for en. Det er nu ikke billigt. 90 euro for et stykke pair. Hm! Datca er en ferieby især for grækere. Vi spiser i strandkanten, hvor ham der fik os ind på restauranten, vil give os en ”special price for you” Det glemmer han nu, og regningen er større end det, vi har bestilt, så vi er en smule forknytte. Det bliver ikke bedre af, at en kæmpe Gulet (tyrkisk båd) maser sig ind ved siden af Diva, og de får endnu en lille skade på deres nyindkøbte båd. Den tyrkiske skipper er fantastisk fræk. Siger Vagn lyver. Havnepolitiet bliver indblandet, men de vil ikke gøre noget. Det er ord mod ord. Og ikke nok med det, skal vi også betale 30 TL (120 kr. i havnepenge.) Så vores første møde med Tyrkiet har ikke været positivt.
Så det er bare at komme ud af røret. Vi vil finde en bugt, hvor vi gør ophold, før vi når Marmaris. Vi beslutter dog, at vi lige vil se den græske ø Symi på vejen. Der skulle være kønt. Og ja, det er en ualmindelig fin havn. Virker dog lidt urolig. Husene er gule og italiensk inspireret. Vi sejler dog igen, men øen er bestemt et besøg værd. Det må blive næste år. Ude på havet bliver der gang i sejlene. Det er blæst op, men bølgerne er lave, så det er lige et vejr for os begge. |
|
Symi. |
Første ankerbugt i Tyrkiet. |
|
|
Der ligger en restaurant i bugten, som vi sejler ind til med gummibåden. God mad. En masse dejlige forretter. Prisniveauet er nogenlunde det samme med mad som i Grækenland. Måske endda lidt billigere. Vi nyder morgenen på ankerpladen, inden vi tager af sted.
Vi når vores bestemmelsessted Marmaris. Her har vi bestilt plads for vinteren. Det er bare en kæmpe havn. Der kan ligge 1000 både i vandet og 1300 både har de plads til på land. Både i alle størrelser. Arealet er meget stort, så man kommer til at gå meget. Cyklen må nok frem af gemmerne. |
|
Marmaris Yacht Marine. |
|
|
| Vi vælger at betale leje for 8 måneder i første omgang (omkring 10.000 kr.). Og så vil vi blive i vandet, så vi har mulighed for at tage herned senere i efteråret, når vejret bliver kedeligt i Danmark. Her er den skønneste restaurant, swimmingpool, supermarked, frisør, vaskeri, massage, og en masse firmaer, der laver ting til bådene. Vi bliver også straks kontaktet om vi vil have tilbud på alt muligt. Vi går en lang tur og finder forskellige danske både bl.a. Chriann, som er Flemming og Conni's båd. De kommer først midt i september, og så er vi taget hjem. |
|
Swimmingpoolen i Marmaris Yacht Marine. |
|
|
Tyrkiet er et varmt land. Vi har 38 grader i kahytten og over 40 i solen. Det tapløber af os. Det er for varmt til at foretage sig særlig meget om dagen. Og vi drikker. Drikker i litervis af vand.
Peter får lavet en masse aftaler. Der er selvfølgelig ting, vi åbenbart ikke kan undvære. Bl.a. en targabøjle til solpanelerne . Vores nye solpaneler har været mere effektive end de gamle. Vi har ikke været afhængige af elektricitet overhovedet i denne sommer. Men også en vinterpresenning har vi stærkt brug for, mener han. (17.000 kr.) Jeg havde jo gerne set, at båden blev malet, men sådan skal det ikke være. |
|
targabøjlen installeres. |
|
|
En af pigerne på kontoret, som laver vores kontrakt, er virkelig sød. Hun fortæller, at hun kun har boet i Tyrkiet i to år. Hun er fra Marokko, men forelskede sig i en tyrker og flyttede hertil. Hun savner sin familie helt vildt, men hun ved, at hun skal bo i Tyrkiet, hvor hendes mand bor. Ja der er altså også indvandrere i Tyrkiet.
Vagn bliver 60 år den 29.8. Men da er de sandsynligvis sejlet videre til Alanya, så han inviterer på middag. Peter skriver en lille sang til ham. Så her sidder vi fire mennesker og afsynger sangen. Heldigvis er der langt mellem bordene, så folk kigger bare og spiser videre. Fantastisk hyggelig aften. |
|
60 års fødselsdag for Vagn. |
|
|
| En morgen opdager jeg, at de chips vi spist af aftenen før, er slæbt hen over køkkenbordet og ned på gulvet i salonen. Der er et stort hul i posen og flere chips ligger ved siden af. Vi har haft mistanke om, at der var nogen på færde. Et indpakket sugerør var gået i stykker, et bolsje var åbnet, men vi har ingenting hørt. Men pludselig kan vi høre noget gnave. Al mad i kistebænken bliver set efter og ganske rigtigt. Her er der også huller i noget af det. Vi fjerner al mad, undtagen det der er i køleskabet. Peter går i gang med at dække lufthuller til. Han prøver at stresse dyret med høj musik og bankelyde. Vi køber nogle limfælder og kommer lidt mad i midten. På den måde skulle dyret så ikke kunne komme fri. Jeg skal ikke nyde noget af at sove i kahytten, så vi sover i cockpittet. |
|
En død rotter.  |
Ved totiden hører jeg et værre spektakel og et pib. Jeg vækker Peter. Han går ned for at se, hvordan det står til. Det eneste, han ser, er, at der sidder en masse pels på fælden. Den har altså været stærk eller bare stor, så den har kunnet undslippe. Suk. Vi lægger os til at sove igen. På et eller andet tidspunkt senere på natten vågner jeg med et skrig, idet jeg synes at noget hoppede på mit hoved. Jeg er ikke helt sikker på, om det er en drøm eller virkeligt. Men jeg har en ide om, at rotten er afmønstret. Nu er der ingen mad og den er også kommer til skade.
Vi får en skadedyrsekspert til at komme næste dag, som lægger må lyserøde giftperler alle steder. Vi har indkøbt flere fælder, og vi håber problemet er overstået. Det er bare klamt og ulækkert. Ja, rotten forsvandt. På en båd lidt længere væk, løb den over maven på konen om natten. Hun fik sig lidt af et chok. Hun så den forsvinde over mod vores båd. Og ja, desværre. Rotten er tilbage. En nat har vi 6 klapfælder og giftpiller lagt ud. Den rører ikke osten, men vi kan høre den gnave. Jeg tager til byen og indkøber endnu mere gift og flere limfælder, så båden er plastret til. Den skal bare fanges. Vi kan jo ikke forlade skuden, når der er dyr ombord. Køleskabsledningen har den bidt over. Heldigvis kan Peter fikse den, så det virker igen. Hold da op, hvor kan sådan et kræ lave megen ravage.
Vi har snart været hele båden igennem. Den er så snu, så den går uden om fælderne. Endelig får vi nakket dyret. Vi har sat skodderne for nedgangspartiet og afskåret den flere muligheder for at løbe rundt. Om morgenen finder peter rotten på gulvet. Vi opdager ved samme lejlighed, at den har været i gang med gasledningen. Det kan vi lugte. Så hvad den er død af, ved vi ikke helt. Men død er den. Hvor har det været psykisk udmattende og ubehageligt. Ledninger, min fleecetrøje, min pung, køkkenruller, papir, madvarer og så er der måske noget, vi endnu ikke har opdaget.
Vi håber det jo ikke. |
|
|
| Ib og Birgit i La Vie ankommer. De har sejlet rundt i Middelhavet i 12 år, så de vender tilbage til Danmark næste år. Pludselig er vi syv danskere, der går ud og spiser sammen. Vældig rart og hyggeligt. Og vi får gode ideer til næste års togt. |
|
Danskerbord. |
|
|
Vi oplever også tyrkerne meget venlige og imødekommende. Men hvis der er kritik, går de fuldstændig i baglås. Ved poolen har vi bl.a. bestilt en omelet. Tjeneren kommer med noget andet, som vi ikke vil have. Han bliver så vred, at han fortæller os, at han er ked af det, men for fremtiden vil han ikke servere for os. Hm. Det kommer han nu til om aftenen alligevel, da vi alle er oppe på restauranten. Vi har købt en lampe til Vagn. Den virker bare ikke, så jeg tager ind til forretningen for at bytte den. Men nej. Den er jo kinesisk, så jeg kan nok forstå, at han ikke kan bytte den. Jeg kan bare købe en ny. Jeg er så sur, så jeg er nødt til at købe en taske. Den får jeg dog ned fra 800 kr. til 400 kr. Jeg troede ellers jeg havde mistet mit indkøbs-gen. Det er første ting, jeg investerer i i år.
Vores targabøjle er færdig. Peter er lykkelig, og han bliver nok endnu mere glad, når vi også får vores teltoverdækning.
Turen for i år er ved at være slut. Nu vender vi snuden hjemad. Flybilletterne er bestilt. Vi glæder os til at se familien, naboer og vennerne igen.
Tak til webmaster Bjarne for hans indsats med hjemmesiden. |
|
|
|
|
|
