 |
Fortuna i de varme lande
Rejsebrev 2, sommeren 2006 |
|
Vores tur til Lissabon fik et tilskud af drama vi helst havde været foruden.
En engelsk båd vi havde fulgtes med nogle dage, bommede ufrivilligt i en ret frisk vind. En pige blev kastet tværs over cockpittet og beskadigede nakken. Hun blev indlagt uden at kunne røre så meget som en finger.
Under sejladsen mod land, kaldte de adskillige gange såvel havnen som coast-guard og udsendte
pan-medico. – Uden respons overhovedet. Lidt tankevækkende. Vi var ”heldige” at være på stedet, og høre deres nødråb, og kunne bidrage med at skaffe læge og ambulance. |
|
|
|
Som det ofte sker på langtur, bliver man i mangel af bedre, hinandens ”familie”. På trods af vores ret beskedne rolle blev vi familiens støtter i situationen, og ender uden tvivl med at se mere til dem.
Pigen er nu overført til engelsk hospital og i – langsom – bedring. |
|
|
|
|
|
|
|
Vi er fortsat til Algearvekysten, og regner med at lægge båden op her. Vi har kig på Ayamonte, en charmerende spansk by i starten af Guadiana floden. Undervejs har vi besøgt Lagos, Albufeira, Vilamoura, Lagunen ved Faro og Villa Real de Santo Antonio. I Vilamoura mødte vi den danske båd ”Ulven” med en Peter og to gange Per ombord. Det blev til en hyggelig frokost, og endnu en gang computer-førstehjælp.
Sejladsen er meget meget smukt. Kysten skifter dramatisk, mellem flotte sandstrande og barske klipper, med mange grotter og huler. Dog har det været en stadig gene, at vandet er fyldt med affald. Alt fra plastikposer til tømmer. Vi har flere gange sendt en venlig tanke til Hans Erik, der lavede en ”afviser” til at sætte foran roret, så vi ikke samler alverdens skidt op.
Sommeren kører videre for fuld drøn. Her er daglig en ca. 30 grader og kysten er som nævnt meget smuk. Det sjoveste er dog som altid de mennesker vi møder. |
|
|
|
|
I Lagunen ved Faro fandt Bjarne og jeg et ”Båd-Christiania”. Folk som havde forladt de gængse sejlerstier, og havde slået sig ned i en lille lavvandet bugt i lagunen. Her levede de et ”simpelt” liv i subtropiske omgivelser, og havde deres små kampe med myndighederne, der mente at samfundet var lige lovlig alternativt. Indtil videre havde de dog klaret frisag ved at betale lidt ”bøder” til de lokale embedsmænd. |
 |
|
| Vi spurgte en engelsk sejler om her var et sted man kunne få en øl. Det mente hun nok der skulle være mulighed for. Bag klitterne var der et lille fiskersamfund med ca. 500 sjæle og 10 barer! |
|
|
|
 |
Bjarne påmønstrede i Ayamonte, og sejlede med til Lagos. Herfra tog Bjarne toget (hvad ellers) til Faro, hvor lufthavnen ligger. |
|
|
|
| Nogle dage senere kom Troels, og sammen tog vi turen tilbage til Ayamonte. I Lagos tog vi gummibåden og fulgte efter de lokale turbåde der sejlede turister ud til nogle flotte grotter og klippeformationer. Midt i det hele fandt vi en fin lille badestrand, her fik vi en dukkert og en medbragt kold øl. |
 |
|
|
|
|
Troels og jeg besøgte også det hyggelige Båd-Christiania, og fik os en sludder med manden der havde bygget Moulin Rouge, et hus hvor der ikke var sparet på udsmykningen. |
Troels på bar |
|
|
|
Aften i Ayamonte |
|
|
|
|
Tilbage i Ayamonte tilbragte vi nogle hyggelige stunder med Ole, en sejler fra Hundige. Ole mistede sin båd på nogle klipper for et par år siden under sejlads syd for Ibiza. Han har siden købt en anden næsten magen til i Holland, sat den i stand og sejlet sydpå igen. Vi var lidt imponerede. |
|
|
|
|
|
|
|
Efter en uge tog Troels af sted, og tiden var inde til at gøre båden vinterklar, suk.
Jeg var dog ret tryg ved at efterlade Båden i Ayamonte. Mens vi lå der oplevede vi vind af orkanstyrke i havnen (over 34 m/s blev der målt). Nogle både blev et solsejl lavere, men generelt lå bådene sikkert. Vi havde endnu ikke skiftet til vinterfortøjninger, og da blæsevejret var ovre, lå vi halvanden meter ude i bassinet. |
|
|
|
|
|
