|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Vulcano er den sydligste af de syv øer i øgruppen, Æoliske øer, der ligger nord for Sicilien. Øen er på ca. 21 km² og har ca. 470 indbyggere.
Øen er af vulkansk oprindelse, Øens højeste punkt, Monte Aria, er en nu inaktiv vulkan, og også den lille halvø, Vulcanello, er en udbrændt vulkan. Men der er stadig vulkansk aktivitet på øen. Vulcano della Fossa, højde 293, er fortsat aktiv.
I udkanten af øens havneby findes der varme svovlkilder. Det er populært at bade i nogle af de varme kilder, der skulle virke helbredende på visse lidelser.
Messinastrædet er det smalle stræde mellem Sicilien og den sydlige del af Italien.
En længe ønsket bro over strædet påbegyndes i 2006 og forventes færdigbygget i 2012. Broen vil få det længste spænd i verden på 3,3 km.
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Omkring 1805 opstillede admiral Sir Francis Beaufort en skala, der gik fra 0 til 12. Han baserede skalaen på, hvilken sejlføring et skib på hans tid kunne bære. En orkan blev fx defineret som en vindstyrke hvor ingen sejldug overhovedet kan holde.
Skalaen bliver stadig brugt en del, selvom man i dag hovedsagelig måler vinden med instrumenter.
8 beaufort svare fx. til 17,2 til 20,7 m/s (hård kuling). Når
det blæser så meget bliver kviste og
grene brækket af og det bliver besværligt at gå mod vinden.
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Korfu eller Kerkyra, som øen hedder på græsk er den nordligste af de Joniske øer og er den grønneste
af de græske øer, og efter manges mening også en af de smukkeste, og har derfor fået tilnavnet Grækenlands Have. Øen, som ligger
på højde med Albanien og ved indsejlingen til Adriaterhavet, er usædvanlig frodig, er ca. 600 km2 med en meget varieret kystlinie
på 217 km. Afstanden fra kyst til kyst er mange steder blot nogle få km. Indbyggerantallet er ca. 100.000.
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Søsyge er ubalance i balancesansen.
Når hjernen modtager forskellige impulser fra de tre sanser, (Synet, balanceorganet og stillingssansen) om at de er i konflikt med hinanden, kan man få søsyge. Forskellige impulser opstår for os, når vi er på båden der gynger, og får besked fra balanceorganet og stillingssansen, at vi roterer rundt, men synet, som er fast fikseret på f.eks. en bog eller andre faste punkter, at vi er i balance, så er søsygen der og dermed forbundne ubehageligheder lige om hjørnet. Der er forskellige forhold der kan fremme søsyge. Alkohol, for lidt søvn, for koncentreret arbejde fremmer søsyge. En at de vigtigste faktorer der har indflydelse på søsyge, er den psykiske faktor.
Søsyge starter med let utilpashed så bliver man bleg og koldsvedende. Man får ondt i maven,og man kæmper en stille kamp for at holde maden indenbords. Pulsen bliver langsom og til sidst må man lave en offergave til søguderne (gå helst til læside).
Råd mod søsyge:
Vær udhvilet, undgå alkohold, spis lidt mad men ikke fed mad, vær forberedt på turen du skal have lyst til sejlturen, hold dig i den friske luft, sæt dig ikke til at læse eller lave ting der fixerer dine øjne.
|
|
|
 |
Fortuna i de varme lande
Rejsebrev 7 - 7 juli til 17 juli 2007 |
 |
|
Den dag vi skulle sejle til Vulcano starter med, at jeg fortæller Peter om en drøm jeg har haft om natten. Noget med båden, der knækker, og vi står i vand til knæene. Det hele foregår på Strøget i København, så det er ikke så farligt endda. Ja, ja, Peter griner ad min drøm.
|
|
|
 |
| Vulkanøen Vulcano |
|
|
|
Vi er stået tidligt op for at komme af sted i god tid. Ole fra Nautilus vil vi følges med. Klokken er halv otte, da vi starter motoren. Men nej - vi kommer kun få hundrede meter ud før motoren sætter ud. Vi bliver lidt blege, men vender om igen og lægger anker ud igen. Peter knokler og ”lufter” ud. Det ser ud til at virke, men hvorfor motoren pludselig tager luft ind, ved han ikke. Efter en times tid er vi så klar til at drage af. Vi sejler ud, men opdager pludselig, at Nautilus ikke kommer med. Vi vender om. Oles motor er gået ud. Han mener, at der er gået et kabel. Ikke så godt, så vi vender endnu engang om og kaster anker. Vi vil se tiden an. Jeg er sikker på at min drøm var et varsel, vi skulle bare ikke sejle den dag.
|
|
|
|
Ole er heldig, så han får fat i et kabel, så vi sætter dagen efter kurs mod
Vulcano. Der er ca 46 sømil derud. Vulcano er en del af den lipariske øgruppe med bl.a. den aktive vulkan på øen
Stromboli. Også øen Vulcano har en aktiv vulkan. Det ryger fra den hele tiden. Og på et eller andet tidspunkt, da vinden skifter retning, kan vi lugte svovlet. Og det lugter ikke af roser, men af rådne æg. Man kan gå de knap fire hundrede meter derop, men det skal jeg ikke nyde noget af med bratte bjergsider, så vi bliver på båden i den smukke bugt.
|

Nautilus fra Hundie
|
|
|
 |
Her på øen Vulcano er der en lille campingplads, hvor indehaveren har et par vaskemaskiner, som vi kan benytte os af. Vi propper al snavsetøjet i de to maskiner, og mens maskinerne vasker, underholder han os med mange sjove betragtninger om Italiens
politik.
|
|
|
Bl.a er det hans største ønske, at han en dag lukker op for fjernsynet og finder ud af, at der er en ekstraudsendelse, hvor de fortæller, at ministerpræsident Prodi er blevet skudt. Han gør det rigtig dårligt for Italien, mener han. Han er afhængig af mange forskellige partier og forskellige typer mennesker. Der er både homoseksuelle, transvestitter, terrorister og især kommunister i hans regering. Berlusconi er mere hans mand og mere folk på Siciliens mand.
|
|
 |
I Rom er de sure over at der kommer mange hundrede tusinde personlige stemmer på den samme kandidat.
I Rom mener man, at det har noget med Mafiaen at gøre, at så mange mennesker stemmer på den samme kandidat, men det vil ham vores ”vaskemand” ikke høre tale om. Det er sammenhold, siger han. |
|
|
Nå vi får i hvert fald hængt tøjet på tørresnore og kan hente det dagen efter. 10 euro vil han have for det, så det er jo billigt.
Der er meget smukt på Vulcano. Der kører ikke mange biler, så der er meget stille. Blomsterne står i fuldt flor. Det får minder frem om sommerdage i sommerhuset ved Ishøj strand, da jeg var barn.
|
|
|
 |
| Reggio Calabria - grim, dyr
havn. |
|
|
Vi sejler videre næste dag. De har lovet stærk vind, så for ikke at hænge fast på øerne, sætter vi kursen mod
Messinastrædet. Der er ca. 45 – 50 sømil til den nærmeste havn. Det bliver Reggio Calabria på fastlandet. Den første del af indsejlingen i Messinastrædet køn, men så kommer skyerne væltende og det bliver lidt diset, og det begynder at blæse op.
Da vi når havnen er der piv på - også inde i havnen. Det er meget svært at lægge til, og motoren sætter ud, da vi åbenbart har fået tovværk i skruen. Vi lader os glide ud og tovet slipper heldigvis. Til sidst ligger vi trygt. Så kommer Ole, han er lige ved at sejle ind i os, jeg ser hans forstævn komme ind i siden, og ankeret er da lige inde en tur i vores cokpit, før han får bakket. Pu, ha. Det kunne have gået rigtig galt. Så kommer Sheer Magic, men nu er der ikke flere pladser. De må lægge til ved erhvervskajen, hvor de store både kommer ind, så de hopper en del op og ned, men til gengæld skal de ikke betale. Her koster en plads 45 euro i døgnet. Det er igen rent tyveri. Vi ville have lagt os i Messina, men der koster det vist over 100 euro i døgnet.
|
|
|
Dagen efter er det blæst kraftigt op.
7 – 8 på Beaufort skalaen, så vi skal ingen steder. Vi må vente på godt vejr. Her virker dødsygt, men lad os nu se. Vi vil læse bøger og slappe af. Det er jo hyggeligt nok. Vi bliver dog glædelig overrasket om aftenen, da alle tre både beslutter sig for at gå ud og spise.
|

Ja livet er svært.
|
|
|
|
Det er næsten umuligt at komme fra havnene op i byen. Man skal bagom og gå flere kilometer, fordi der er en motorvej imellem byen og havnen. Restauranten er en behagelig oplevelse med en sød betjening, kokken kommer selv og fortæller på engelsk, hvad vi kan få. De spørger om vi kommer fra havnen, og da vi bekræfter det, tilbyder de os at køre os ned til vore både. Sikken en gestus i en ellers dødssyg by, der har været hærget af 2. verdenskrig og jordskælv.
|
|
|
Den næste dag begiver vi os mod Rocellea Ionica. Der er 64 sømil. Bølgerne har lagt sig, og vi kan skimte Etna i baggrunden, som siges altid at have skyer hængende over sig, så man ikke kan se toppen af vulkanen. Da vi runder ”tåen” blæser det op. Vinden lægger sig igen, men pludselig skifter vinden retning. Det blæser omkring 15 – 18 sekundmeter. Pu,ha. Troede det var overstået. Peter muntrer sig, jeg lægger mig.
Vi ankommer til havnen, som er ganske pragtfuld. Den er gratis og der er masser af plads og her er fred og ro. Ruth og Søren tilbyder bad på deres bagperron. De har installeret varmt vand så det er ikke så tosset. Sådan et arrangement må vi også have.
Vi bliver en ekstra dag, tager cyklerne frem og kører de 3 km til byen, som er meget sød.
|
|
|
|
|
|
Om aftenen kommer besætningen fra den lille båd ”Mona” som vi har mødt i den forgående havn. De sejlede ud i kuling med noget af bommen knækket, en motor der var ustabil og nu fortæller de at rorbladet også er defekt. De skal til Tyrkiet, men vil lade båden blive på værftet i denne havn og fortsætte med offentlige transportmidler. Meget fornuftigt, synes vi alle.
Næste dag siger vi farvel til Ole på Nautilus og Ruth og Søren på Sheer Magic. De vil tage til Grækenland direkte. Jeg har ikke lyst til natsejlads, så vi vælger at tage op langs ”tåen” op til ”hælen” og derfra til Grækenland. Vi tager det roligt og cykler over for at se om ”Mona” er kommet på værft. Det er den ikke, så de er nok sejlet ud alligevel. Vi sætter kurset nordpå, men opdager at vinden kommer direkte imod os. Da vi har sejlet 1½ time bliver vi enige om også at tage turen over til Grækenland. Der er 177 sømil derfra hvor vi er til Korfu. Vejret lover vindstyrke 4 – 5. Det tør jeg godt.
Og det meste af tiden går det ok. Tager dog søsygetabletter, da vi banker ind i bølgerne. Der er meget mørkt på havet. Månen står ikke op før ved 4 tiden, så man kan rigtig se masser af stjerner, og Mælkevejen lyser som et hvidt bånd hen over himlen.
Peter skal afløses ved 2.30 tiden. I mellemtiden er det blæst kraftigt op, så vi logger 7 knob med rebet storsejl og formindsket fok. Jeg bliver noget nervøs, da båden også har lagt sig ned, så Peter er nødt til at tage tørnen hele natten. Det er hårdt for ham, men han gør det uden at kny. Jeg er ked af, at jeg er sådan en bangebuks, så han hænger på det hårde arbejde. Hen ad morgenstunden er vinden stilnet af og da vi ankommer til Korfu efter 30 timers sejlads, skinner solen fornøjet og vandet er blankt. Vi finder den første den bedste havn, hvor vi overnatter.
|
|
|
|
Næste dag skal vi prøve at finde den bugt, hvor Helle og Claus og deres piger er på ferie. Helle og jeg har hjemme på skolen talt om, at det kunne være hyggeligt, hvis vi kunne mødes på Korfu.
|
 |
|
|
|
Vi sejler langs østkysten af Korfu, som er meget indbydende og meget grøn. Det er da selvfølgelig en naturlig forklaring på. Det regner åbenbart meget i forårs- og efterårsmånederne.
|
|
|
 |
Vi finder bugten og det er et glædelig gensyn. De bor på camping, og vi hygger os hele dagen. Peter og Claus tager båden ind for at indklarere hos de græske myndigheder. Der er dog lukket, så vi aftaler at sejle derind næste dag, inden vi sejler en tur.
|
|
|
|
Helle og Claus skal komme ud til os før ni den følgende dag. Jeg er tidligt oppe, og lidt i otte ser jeg dem komme gående inde på stranden. Peter kommer hurtigt i tøjet. Vi har glemt at sætte uret en time frem. Vi sejler en tur langs det nordlige af Korfu. Her er mange smukke bugter, hvor der ligger både for anker. Jeg tror, vi ser den engelske kongefamilie. Det kæmpestore skib har i hvert fald en stor krone i flaget og det hedder Queen K. |

Jeg tror, vi ser den engelske kongefamilie.
Det kæmpestore skib hedder Queen K.
|
|
|
Jeg er sikker på at jeg ser prinsen i hvis badekåbe, og jeg er også overbevist om at det er dronningen der er ude at bade. De andre driller og siger, at de har set Dronning Elisabeth have badering og badevinger på. Ja, man skal høre meget!
Vi spiser frokost i en ualmindelig hyggelig bugt, hvor maden bare er rigtig god.
De første dage på Korfu har bare været meget rare i venners selskab, så vi glæder os til at se mere til de græske øer.
|
 |
|
|
 |
|