|
Et lys for kære afdøde.
|
|
Beskeden kirke i Frikes.
|
|

Gæst på Fortuna.
|
|
Viste du at:
Lefkas ligger ca. 130 km syd for Korfu ud for Grækenlands vestkyst og er en af de 7 Joniske Øer. Øens nordspids ligger ganske tæt på fastlandet, som der er broforbindelse til.
På øen findes græsk landidyl. Her møder man en overvældende natur, stolte bjergmassiver, barske klipper, og gamle olivenlunde.
Lefkas er ægte græsk uden kæmpe hotelkolosser og uden overfyldte restauranter og diskoteker. Kort sagt, Lefkas er billedet af ro og harmoni.
Øen har fået sin plads på turistkortet gennem skibsredergiganten Onassis. I slutningen af 60erne førte Onassis sin berømte brud, Jackie Kennedy, til sin private ø Skorpios, naboøen til Lefka.
|
|

Taverna i Frikes.
|
|

Peters drømmebåd franske Owni.
|
|
Jacqueline Onassis yndlingssted.
|
|
Viste du at:
Jacqueline Bouvier Kennedy Onassis blev
født i 1929, og hun voksede op i et beskyttet velhaver miljø.
Hendes forældre tilhørte i de brølende 20’ere New Yorks
high society.
Hele Jacquelines opdragelse var rettet mod at gøre hende til
den ideelle hustru til en rig mand. Hun havde selv oprindelig
andre planer. Hun gik på Vassar College i staten New York, men
det lykkedes hende at få et studieår i Paris.
Efter eksamen fra George Washington Universitetet, fik hun
arbejde på en avis som fotograf, men forlovede sig kort efter
med en ven af familien. Da hun ved et middagsselskab stiftede
bekendtskab med en ung senator ved navn Jack Kennedy, brød hun
straks sin forlovelse, og blev senere forlovet og gift med John
F. Kennedy.
Hun var i høj grad medvirkende til at John F. Kennedy vandt en
om end kneben sejr ved præsidentvalget i 1960, og hun var helt
sikkert årsagen til det unge præsidentpars helt overvældende
popularitet.
Få år efter John F. Kennedys tragiske død ved et attentat i
1963 følte Jacqueline Kennedy at hendes liv nærmest var blevet
en soap-opera for hele verden. Samme verden blev chokeret da hun
fortalte at hun ville gifte sig med Aristoteles Onassis, men den
græske skibsmilliardær havde de penge og den græske ø, der
skulle til for at skaffe hende og hendes børn det privatliv,
hun længtes efter.
Jacqueline Kennedy døde af kræft i 1994.
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Wayfareren er en international klasse båd.
Wayfarer-jollen er konstrueret af Ian Proctor i 1957 og er uovertruffen som sødygtig turjolle og kapsejladsjolle - takket være den udvikling som jollen har gennemgået - således er sidste skud på stammen den nyudviklede Wayfarer World fra 1998.
Som turbåd er Wayfareren yderst rummelig og sikker. Wayfareren kan desuden let trækkes op stranden, hvor man så kan overnatte i telt eller i båden.
Wayfareren kan på tur rumme 4 -5 voksne og til kapsejlads sejles den sædvanligvis af 2.
|
|
 |
Fortuna i de varme lande
Rejsebrev 8 fra Preveza i Grækenland, 18 juli – 29 juli 2007 |
 |
Det er dejligt at være det same sted nogle dage. Vi bliver i Dassia Bugt sammen med Helle og Claus.
Det er store klippedag. Peter klipper sig selv, og jeg prøver en græsk frisør. Det foregår på en lidt anden måde end derhjemme.
Her er der fire forskellige personer om at betjene en. Der er en, der helfarver håret. Så er der hende, der laver striber, og eleven,
der vasker håret og giver en forskellige typer af ”afdækningsplastic” på, og til sidst er der hende, der klipper håret. Til allersidst
kommer hende, der lavede striber tilbage for at føntørre håret. 50 euro koster det med det hele. Det er ca. halv pris af hvad det koster i
Danmark, så det er ok. Solen og saltvandet er lidt hård ved håret. Og så har det været fin underholdning at se, hvordan der arbejdes i
Grækenland. |
 |
|
|

Taverna i vandkanten Dassia bugten Korfu. |
|
|
På stranden kommer en kineser forbi, der tilbyder massage. Det er lige noget for mig med ømme muskler, så 10 euro for 20 minutter er jo en rørende pris. Han har travlt og har derfor tilkaldt forstærkning for hele det danske ”hold” på campingpladsen har lyst til at få masseret de ømme rygge. Ja det er hårdt for ryggen at ligge på stranden hele dagen, ha!
Vi spiser ude med Helle og Claus og deres venner i naboteltene plus deres guider. Det bliver en rigtig sjov og glad aften, hvor vi får grinet en masse over bl.a. nogle meget barnlige lege. |
|
|

Leg på campingpladsen. |
|
|
| De følgende dage bliver det bare hedebølge i Grækenland. Vi har målt op til 42 grader udenfor, og 36 grader
i kahytten. Så er det godt at komme ud at sejle på vandet. Her er det til at holde ud at være. Også vandet er dejligt lunt. Og da vi jo ikke
har badeværelse foregår en del af badningen i havet, hvilket man hurtigt vænner sig til. |
|
|

Claus på arbejde. |
Inden vi siger farvel til Helle og Claus, og deres piger Sandra og Nina, som skal hjem, hjælper Claus lige Peter med nogle
ting, der skal ordnes på båden. Det er jo herligt. Claus skal om kort tid sejle WM i Wayfarer, det bliver spændende. |
|
|
| Vi sejler over til den nærmeste marina for at få vand og diesel på og for at være tættere på Korfu by, som vi har
lyst til at besøge. Her er den ene forretning efter den anden med tasker, men for en gang skyld køber jeg ingen. Det er jeg jo nødt til at
rette op på et senere tidspunkt. Jeg kan ikke komme hjem fra en ferie uden en ny taske!! Det er en hyggelig by med mange smalle gader og
butikker, der har åbent til lige før midnat. |

Annette hilser på Fortunas nye gast. |
|
|

Annette i himlen. |
|
|
| Vi får også bestilt flybilletter hjem. Så er der ro i sjælen. |
|
|
Vi er bare nødt til at tage hurtigt videre. Man kan simpelthen ikke ligge i en havn blandt mange både tæt på hinanden, hvor der ingen vind er,
så vi fortsætter mod Lakka en bugt på øen Paxos.
Den mest vidunderlige bugt med det klareste lysegrønne vand. Det er ”bountyland”. |
 |
|
|
Det er en populær bugt, så man skal lige være opmærksom på hvor ens eget og andre bådes ankre befinder sig. Der er
mindst 50 både og at se alle disse både om aftenen med lys i lanterne, er bare en overdådig fornøjelse – det ligner simpelthen et stjernehav.
Skal man fortælle myndighederne at man sejler fra den ene havn til den anden? Peter er i ”syv sejl”. Tænk hvis vi bliver jaget tilbage
til udgangspunktet for at få et stempel. Vi bliver enige om, at det nok går. Vi behøver ikke ulejlige de græske myndigheder. Samme råd har Peter hørt fra andre sejlere.
Og så er der jo den herlige ting, at vi kun har betalt havneafgift en enkelt gang, mens vi har været i Grækenland. Det er åbenbart gratis at
ligge i de fleste havne. Skønt. |
|
|

Taverna i vandkanten Preveza. |
Vi ville sejle videre til øen Lefkas, men Ruth og Søren i Sheer Magic er i Preveza på fastlandet for at få nyt
ankerspil, og de kalder over VHFen og spørger om vi kommer den vej forbi. Og det gør vi selvfølgelig. Preveza er en rigtig hyggelig
lille by og vi lægger til på havnepromenaden. Her er livlig musik det meste af natten. Men Peter synes, at det også hører med til sejlerlivet
at være lige midt i byen, hvor det hele sker. |
|
|
Når det er så varmt som det er her, ja så skal der masser af drikkevand til. Her i byen er der mulighed for, at vi kan fylde
båden op med drikkevand. Der ligger et supermarked nær havnepromenaden og da vi kan låne en indkøbsvogn, ja så kører vi flere gange. For er
der noget, der er tungt, ja så er det vandflasker og mange af dem. Da vi i denne varme drikker flere liter om dagen, ja så skal der noget til.
Luften er som en føntørrer, når vi sejler. Det er dejligt, men varmt. Vi finder endnu en smuk bugt på øen Lefkas. Her er badevandet i
bugten 29 grader. Gad vide om vi kommer over de 30 gradet på et eller andet tidspunkt.
Ruth og Søren og deres gæst Christina inviterer over på spaghetti om aftenen. Vi ror lige over i vores lille gummibåd og sidder her midt
mellem bjergtoppe og klukkende vand og nyder maden og en dejlig vin. |
|
|

Sheer Magic foran Onassis ø. |
|
|
| Vi får dækket vores behov for at snage i de kendtes liv. Vi har set Dronning Anne-Marie og kong Konstatins sommerbolig
på Korfu, vi har set den engelske kongefamilie (tror jeg nok) så derfor sejler vi også ud til Onassis private ø - Skorpios. Han købte
den for 7 millioner tilbage i 1950erne. Man kan godt nok ikke gå i land på øen, men man kan få lov til at ankre op, hvis man holder sig uden
for de bøjer, der lagt ud. Der ser meget fint og velordnet ud. Der er lavet stier og lavet fine græsplæner kan man se, og så får vi også set
det lille strandhus, som det siges, at Jacqueline Kennedy bedst kunne lide at være i, mens hun boede på øen. Det siges også, at barnebarnet,
der arvede det hele aldrig viser sig på øen, men at der er ansat 30 personer, der holder det hele i gang. |
|
|
| Havet er meget venligt, men pludselig som på tælling blæser det op, da vi sejler mod Ithaca. Bølgerne bliver
høje, og det rusker voldsomt i sejlene. Da vi har modvind er det ikke den mest behagelige sejlads. Vi finder en lille bugt, Frikes,
som også er en malerisk lille bugt med havn og taverner på kajen. Det blæser mere og mere op, men vi ligger fint fortøjet. |
 |
|
|
| Sheer Magic kommer lidt senere. Vi bliver en dag mere og venter på, at vinden skal tage af. På havnen kan man
købe sig til et brusebad. Det er jo ren luksus med et ferskvandsbrusebad. |
|
|

Pælehuse ved Missalonghi. |
|
|
 |
Dagen efter har havet lagt sig, og vi sejler de 42 sømil til Missalonghi en lille by i starten af strædet
mellem fastlandet og Peloponnés. En by langt inde i et lavvandet område, hvor hele indsejlingen var kantet af huse på pæle,
der gav mindelser om billeder fra østen. Havnen var ikke særlig spændende (man bliver hurtig forvænt her). |
|
|
Det er en af de varmeste nætter. Vi er oppe mange gange for at drikke vand og få lidt luft. Til sidst sætter vi os midt om natten i
cockpittet og håber på, at natten snart er forbi. Dagen efter er det igen blæst op og vinden er direkte imod os, men i løbet af eftermiddagen
vender vinden og vi tager hurtigt af sted. Men ak, vinden vender igen og vi kommer igen ud i modvind, hvor vi med fuld motorkraft kun kommer
frem med 3 – 4 knob i timen. Vi afkorter turen og ender i Grækenlands 3. største by Patras. Her er en hyggelig marina med både elektricitet,
vand, diesel og bad. Her skal man så betale, men 28 euro for 2 dage er bestemt i orden. Og her ligger Ruth og Søren, som byder os velkommen
med frisklavet kaffe og te efter en anstrengende tur med masser af bølgesprøjt ind over båden. Det er dog ikke værre end at vi stadig har
badetøj på. Det gør jo en forskel, at man ikke skal pakkes ind i alverdens sejlertøj og gummistøvler.
Vi er dog glade for at vi ikke har taget sprayhooden ned, som vi havde talt om. |
|
|

Sejlads på første klasse. |
|
|
| I dag er det så søndag og vi holder store rengørings- og vaskedag. Vi vil slappe af med at dase og læse. Ja det er
et hårdt liv at være langturssejler. Men vi nyder det faktisk. Dog mener jeg vi bør have en større båd. Vi er ikke helt enige, men jeg tror
Peter måske kan overtales. Så hvis der er nogen, der mangler en dejlig båd, ja så kunne Fortuna måske være til salg!!!! Hvem ved?? |
|
|
| Peters PS: Ja, ja, - vi har jo ytringsfrihed om bord. |
|
|
|
|
|