|
Fortuna
|
|
|
Poseidons tempel
|
|
|
Viste du at:
Bådens fart måles i knob/timen og en knob = en sømil = 1852
meter.
Vinden hastighed angives i Beauforts, knob eller meter/sek.
Fx. 5 Beauforts = 17-21 knob = 8-10 m/s = 29-38 km/t.
|
|
|
Kjeld og Kat bogbyttemøde
|
|
|
Kjeld underholder
|
|
|
Mona og Ivan på
nettet i Fortuna
|
|
|
Viste du at:
Hydra er navnet på en græsk ø, men
Hydra er også en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Nix den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet.
Indtil videre ved man ikke ret meget om Hydra, ud over dens omløbsbane samt nogle grove skøn over dens størrelse; diameteren anslås til mellem 52 og 160 kilometer.
Hydra er også en stillestående ferskvandspolyp. Den er mellem 1 og 20 mm lang og cylindrisk og
består kun af 2-3 cellelag. I den ene ende har den en fodskive, som den holder sig fast med, i den anden
ende sidder munden (som også fungerer som anus) og tentaklerne.
|
|
|
Hydra
|
|
|
Kea
|
|
|
Kithnos
|
|
|
Viste du at:
I sommerhalvåret kommer vinden i Grækenland en stor del af
tiden fra nord. Denne stabile nordenvind kaldes "Etesien"
eller også på tyrkisk 'Meltemi'.
For det meste er det en rolig og svalende vind, men den kan
somme tider blive ganske kraftig - især i den sydlige del af
Det Ægæiske Hav, hvor den undertiden sætter selv erfarne
sejlere på en prøvelse.
Etesien blæser ud over Det Ægæiske Hav og dannes mellem et højtryksområde
ved Adriaterhavet og Balkan og et lavtryksområde over Tyrkiet.
|
|
|
Fortuna i de varme lande
Sommer 2008 i det græske øhav 01.06.2008 – 01.07.2008 |
|
Så er Fortuna på vandet igen, - herligt.
Jeg havde regnet med at komme ned til et næsten tomt værft og skulle gå mutters alene og klargøre. Sådan var det heldigvis ikke. Nautilus med Ole og Tove om bord lå og vuggede i bugten. De bød på en forfriskning da jeg kom sent om aftenen.
Fortuna så herrens ud. En græsk ”kvalitetspresenning” var gået i stykker på den mest raffinerede måde. Den var vævet af sorte og hvide bånd. De sorte holdt, de hvide var blevet til millioner af små stykker. Det tog dagevis at komme af med dem (og der er sikkert stadig nogle stykker rundt omkring i krogene).
Ellers var Fortuna i fin form, og klargøringen mest rutine. |
Fortuna så herrens ud. |
|
|
|
På værftet var der kommet yderligere en dansk båd med Kjeld og ”Kat”. De var ved at fuge teakdæk. Det blev rigtig flot. Efter et par dage kom Bent og Birthe. Bent var i gang med at lægge et helt nyt teakdæk. SUK, - det er unægtelig flot med sådan et nyt dæk.
Det var hyggeligt at være nogle stykker. Birthe og Bent havde arrangeret med bord og stole ”under” båden, og fredag aften bød de på grillstegt lam. En rigtig hyggelig aften, hvor Kjeld afslørede at han er skrap på harmonika. |
|
|
|
Birthe og Bent havde arrangeret med bord og stole ”under” båden. |
|
|
|
Jeg sejlede til Porto Heli. En havn inde i en stor beskyttet bugt. Her kan man ligge i al slags vejr. Så til Dokos. En skøn bugt hvor de eneste lyde ud over vandets klukken, er cikadesang.
Næste stop Hydra. En ø hvor der ikke kører biler, (er vist to. Skrald og brand) transport foregår med æsler. På havnen mødte jeg fem slovakiske gutter. Vi havde en meget, meget hyggelig aften. De var ”mine første slovakker”, og det var utrolig interessant. Landet er ifølge dem inde i en rivende udvikling. Tankevækkende så lidt jeg vidste om Slovakiet. |
|
|
|
Transportmidlet på Hydra. |
Havnefoged_ Pan_ på Hydra. |
|
|
|
Jeg skulle jo mod Athen og hente Annette, så næste stop var min gamle favorit Poros.
Havnefogeden og ”Vandmanden” kunne godt huske Fortuna, og jeg fik en rigtig god pris for en uge der.
Dagen efter kom Mona på besøg. Mona og Ivan sejler i Cassiopeia, en båd der allerede én gang har været jorden rundt. Ivan og Mona er hyggelige folk, med en sund interesse for sport, og vi fik set en del EM fodbold på barerne i Poros. OG, - så lærte de mig at lave ”Frappe”, en iskaffe der bare passer helt fint til de varme græske dage.
Vi fulgtes ad til Ægina, hvor jeg lejede en scooter og kørte ud for at se et værft. Det ligger jo dejlig tæt på Athen, men havde tilsyneladende ikke samme standard som værftet i Kilada hvor vi har ligget.
Sidste stop var Zea Marine i Piræus, hvor jeg skulle hente Annette. Det er et hul, men et dyrt hul, med yachter i en klasse man sjældent ser på de hjemlige breddegrader. |
|
|
|
|
|
|
|
Jeg afspadserer nogle dage. Prisen på billetten er en tredjedel af det, jeg skulle have betalt, hvis jeg havde ventet til weekenden.
Alt er selvfølgelig forsinket. Får sat mig ind i bus nummer 96 til Piræus, men kommer pludselig i tanke om, at man nok skulle have købt sig en billet. Får en venlig dansker til at se efter min bagage, mens jeg løber tilbage for at købe billetten. Manden, der sælger billetter har virkelig masser af tid, så jeg kan lige i ånden se, at jeg ikke kommer med og min bagage ender i Piræus uden mig, men danskeren har heldigvis fået overtalt chaufføren til at vente et øjeblik.
Vi snegler os gennem Athen og bussen er 40 minutter forsinket og stakkels Peter har måttet sidde på en cafe` og drikke øl ved endestationen.
Pludselig er jeg den sidste i bussen og chaufføren vil gerne vide, hvor jeg skal af. Det er svært at fortælle, hvilken ø jeg skal til, så han bliver lidt irriteret og siger at jeg ikke kan komme tilbage, så han synes jeg skal stå af. Men jeg har ingen anelse om, hvor jeg er. Får heldigvis øje på skilte, der viser til havnen, og vi ringer sammen og pludselig mødes vi. Men hvorfor bussen ikke kører samme sted som sidst, ved jeg ikke. |
|
|
|
Vi ser på de kæmpe yachts. |
Vi tager en taxa til Zea Marine, hvor Peter har lagt Fortuna. Her koster det 30 euro i døgnet, så her skal vi ikke være for længe. Det er dejligt at se Peter igen. Klokken er ved at være
midnat inden vi når frem, så vi spiser bare lidt i cockpittet og går os en tur, hvor vi ser på de kæmpe yachts, der ligger her. Mange er
garanteret udlejningsskibe eller også er det meget velhavende mennesker, der ejer
dem. |
|
|
|
| Efter at have købt stort ind i supermarkedet næste formiddag, så vi har masser af forsyninger, tager vi af sted. Det blæser godt nok, men det skulle ikke være så slemt, mener Peter. Vinden skulle være god, når man skal østpå. Vi vil ud i Kykladerne. Der er rigtig mange øer, hvor der ikke er så langt mellem. Et af målene er at møde nogle af vores venner Aase og Bent på nogle af de østlige Kyklader. Det burde vi kunne nå. |
|
|
|
Første stop er sydspidsen af fastlandet – en bugt, Souvinon, hvor udsigten er Poseidons tempel på toppen af et bjerg. Meget pittoresk.
Det bliver barske 27 sømil. Der er en masse skum på bølgerne og også masser af vind. Det sprøjter ind over båden og Peter bliver drivvåd. Heldigvis er det varmt. Bølgerne ligner de der er i Køge bugt, når det er værst, så jeg bliver straks søsyg og må lægge mig. Vi er virkelig kommet til Meltemi-land.
Det blæser stadig da vi ankrer op, vinden høvler ned af bjergsiderne, så vi bliver vugget i søvn. |
For anker i blæsevejr. |
|
|
|
Vinden har lagt sig lidt næste dag så vi bliver enige om at sejle til øen
Kea. Der er kun 16 sømil derover. Det bliver også en ubehagelig tur for mig. Peter synes det er ok. Der er høje bølger, men ikke så megen vind.
Det er en køn bugt vi ankrer op i. Vi vil tage ind til byen, men påhængsmotoren vil ikke starte og snoren knækker, øv. Så Peter ror bare i land med affaldet. |
|
|
|
Skønt badevand v Kithnos. |
Om morgenen har vinden lagt sig igen. Det er dog en stakket frist,, for inden vi er nået ud af havnen begynder det at blæse op. 20 sømil til den næste ø Kithnos og igen en ubehagelig sejlads med bølger med skum og en del vind. Vinden skifter hele tiden. Vi ankommer til en skøn bugt med det klareste grønne vand og en bræmme af sand. der adskiller to bugte.
Peter får øje på en dansk båd længere borte, så han svømmer derover. Det er et dansk par Winnie og Carsten og deres søn og svigerdatter, som har haft deres båd her i Grækenland i 10 år og som sejler 3 uger, og så ligger den på land resten af året. |
|
|
|
Lidt senere på aftenen kommer der 7 store både ind med unge mennesker om bord. Den hyrede kaptajn på den båd på 56 fod, der ligger ved siden af os, roser Fortuna. Han kan se at det er en rigtig sejler. Det er noget Peter kan lide at høre. Der røg måske min drøm om en større båd – ak ja.
Vi drikker vin og spiser god mad og hører græsk musik, der strømmer ud over hele bugten fra festen på stranden. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Pludselig bliver den græske musik afløst af diskomusik på fuld skrue. Lidt af et mareridt, når man ikke kan falde i søvn. Først hen af morgenen falder jeg i søvn. Peter sover fra det hele.
Grethe har fundet en billig billet på nettet og kommer sidst i juli. Det bliver hyggeligt.
Søndag morgen blæser meltemien stadig for fuld kraft. Det skulle blive op til vindstyrke 7 i dag. Med vores lille og upålidelige vindmåler måler vi vindstød op til 40 knob. Vi bliver, hvor vi er. Vi rydder op i skuffer og skabe. Hold da op, hvor har vi egentlig mange ting ombord.
Peter prøver at få gang i påhængsmotoren. Det lykkes, men snoren man skal hive i for at få motoren i gang, lykkes det ham ikke at lave. Han laver et nødtørftigt system og så må vi prøve at få den lavet på et senere tidspunkt. For man kan jo ikke undvære en påhængsmotor til gummibåden, når man skal i land og at ro i land kan være vanskeligt, hvis der er megen vind.
Vinden løjer af, så ved 20 tiden bliver vi enige om at sejle de 3 sømil over til en havn. Vi får mast os ind på en plads og kan gå i land i en lille by med masser af taverner i havnen. Vi finder et sted, hvor vi kan se fjernsyn. Vi ser Spanien vinde over Tyskland i EM finalen. Af havnepolitiet får vi besked om at vi skal være væk kl. 9 næste dag. Det viser sig, at vi ligger, der hvor færgerne skal være. Det havde vi ikke set. Vi var bare glade for at få en plads.
Vi vågner allerede ved 6.30 tiden. Vi bliver enige om at tage til den næste ø Serifos. 25 sømil skal vi sejle. De første 1½ time er det ok. Men ak så er det også slut. Vinden starter igen og bølgerne har fået hvide toppe. Endnu en gang må jeg ned at ligge. Peter er begyndt at kalde mig Maude. Men jeg bryder mig altså ikke om så megen vind, og jeg bliver dårlig.
Inden i havnebassinet er der meget kraftige vindstød. Der er ingen plads ved kajen, så vi håber ankeret holder. Vi ligger ved siden af en fransk båd, hvor manden konstant står og råber til sejlere der kommer for tæt på ham, at de skal forsvinde. Vi sidder og nyder showet på den franske båd, men man skal ikke grine for tidligt, for pludselig har vi en udlejningsbåd meget for tæt på os. Den har fået fat i vores ankerkæde og jeg ser båden komme med fuld fart hen mod bagenden. Jeg når at tænke, at nu går det galt, men heldigvis får Peter deres ankerkæde løs og de får drejet i sidste øjeblik. Pu, ha. De når kun at ridse lidt på siden med deres kæde. Billigt sluppet. |
|
|
|
Vi spiser på en lille taverna, hvor bordene står i vandkanten. |
|
|
|
Det blæser stadig og vejrudsigten siger, at det vil også gøre de næste 3 – 4 dage. Så vi må være tålmodige.
Vi sejler ind og går en tur og spiser på en lille taverna, hvor bordene står i vandkanten. Vi finder et sted, hvor vi kan få lavet påhængsmotoren. De laver den så godt de kan. Peter ikke helt tilfreds, for de kunne ikke finde plads til den sidste skrue, så nu får vi se. Men det kostede også kun 10 euro!
Vinden skulle øge i morgen. Måske skal vi overveje om Kykladerne er noget for os (mig). Hvis det blæser sådan hele tiden ja så synes jeg ikke det er sjovt. Til gengæld er temperaturen behagelig. Måske vender vi tilbage til ”kravlegården” – altså øerne omkring Athen, hvor meltemien ikke blæser så kraftig. |
|
|
|
|
|
|
