|
Vathi bugten - Sifnos.
|
|
|
Solnedgang.
|
|
|
Viste du at:
Kykladerne er øgruppen midt i det Ægæiske hav. Kykle betyder ring på græsk
Kykladerne består af 21 større og 20 mindre øer, alle en nydelse og hver med sin helt specielle charme. Kykladerne betragtes som det typiske Grækenland, med de maleriske hvidkalkede huse og vindmøller, de skønne strande, gamle ruiner og små taverner med god mad og vin, som findes overalt.
|
|
|
Pastamaskine af træ.
|
|
|
Naxos.
|
|
|
Kirken med de 99 døre.
|
|
|
Viste du at:
En siesta er en kort søvn som tages i den tidlige eftermiddag, ofte efter middagsmåltidet. Siesta er en almindelig tradition i varme lande.
I gammel tid var siestaen dog mere brugt som en middagspause, hvor man kunne se sin familie derhjemme.
Idag refererer "siesta" til en kort lur (15 til 30 minutter) taget lige efter middagsmåltid. Siesta er traditionelt mere en let lur end en rigtig dyb søvn.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
I Navnet Della Rocca også bruges i
forbindelse med vin nemlig: Della Rocca 1999, Cantine de Soave,Valpolicella
Ripasso, Italien.
|
|
|
Fortuna i de varme lande
Sommer 2008 i det græske øhav 02.07.2008 – 11.07.2008 |
|
Det blæser stadig på Serifos. Vindstyrke 6 er for meget for mig, når man selv kan vælge, om man vil sejle eller ej. Fra den urolige vuggen i bugten er der nu plads ved molen i lidt mere roligt vand. Det benytter vi os af. Byen ligger lige ved havnen, så det kan ikke være bedre. Flere både kommer til.
En båd er drevet ind mod land og er gået på grund, og folkene om bord råber og skriger på hjælp. Vi kan desværre ikke gøre noget. Vi er på havnepromenaden og er ikke i nærheden af vores båd, men heldigvis kommer en båd sejlende, som hjælper dem fri. Også coast guard følger udviklingen. Senere får vi at vide, at motoren ikke virker.
Flere både prøver i løbet af dagen at lægge til på vindsiden af molen, men de må opgive på grund af vinden. |
|
|
|
Farlig opstigning. |
Vi liver enige om at udforske øen. ”Hovedbyen” Chora ligger i ca. 600 meters højde. Bussen snor sig i et utal af hårnålesving op ad bjergskråningen. Selve byen består af et par taverner på torvet, et par butikker og den mest fantastiske udsigt over Ægærhavet. Der er ikke mange mennesker at se. Mest gamle. De unge er flyttet fra øen til Athen for at arbejde, siges det. Vi tager bussen ned igen efter et par timer.
Mens vi har været væk har en båd kappet vores ankerline til det lille hækanker, men folkene på båden er heldigvis dykket ned, samlet den tilbagesiddende ankerline op og bundet et nyt reb i. De er meget kede af det, men der er jo ikke sket noget, så alt tilgivet. De tilbyder os øl og et nyt reb.
Vi ligger nu i 3 lag - næsten som en dansk feriehavn.
Vinden har lagt sig her til aften, og så ser verden jo pludselig helt anderledes ud. Man er jo ingen kylling, så selvfølgelig fortsætter vi ud i Kykladerne. Det kan da for pokker ikke blæse hele tiden. |
|
|
|
| Vi bliver dog en dag mere. Som det nu er ved at være en tradition, bliver vi begge klippet hos den lokale damefrisør. Hun har tid og er meget, meget hurtig. Der er ikke så meget pjat med hende. Klip, klip og så er man nærmest ude af butikken, inden man har fået sat sig til rette. Hvis man spørger hende om noget på engelsk, siger hun et øjeblik, ”no problem” og så henter hun ekspedienten i butikken ved siden af, der kan lidt engelsk. Nå, men det er okay og det er prisen også. Halv pris i forhold til Danmark. |
Klip hos den lokale damefrisør. |
|
|
|
| En strandtur med det klareste vand og en ”mini-tsunami”, hvor alt bliver vådt. Vi har ikke tænkt på, at de store passagerskibe laver store bølger, der vælter ind over sandet. Hmm, så fik vi lært det! |
|
|
|
Vi tager 5 sømil videre til en bugt syd på øen
Serifos. |
|
|
|
Vinden har lagt sig fuldstændig, så er det bare om at komme videre. Øen Sifnos er næste mål. Den ligger kun ca. 10 sømil syd for Serifos. Vi prøver først at komme ind til byen, men der er fuldstændig optaget, så vi tager 5 sømil videre til en bugt syd på øen. Endnu et skønt sted -Vathi, hvor man tager sin gummibåd ind på stranden og går 5 skridt op og sætter sig på den lokale taverna. Her er et leben af grækere, der spiser, og børn, der leger i sandet.
Vi møder de nordmænd vi lå ved siden af på Serifos. De har lejet båd i 14 dage, hvilket koster dem 20.000 kr. og så har de endda fået rabat. Det halve af Norge er på disse kanter. Det er helt utroligt så mange nordmænd vi ser i chartrede både. Faktisk er vi ikke stødt på danske charterbådsturister endnu. Men også polakker i store udlejningsbåde er der mange af. Dem er vi dog lidt mere usikre på. De laver nogle sjove manøvrer. |
|
|
|
Ingen vind – næsten. I hvert fald vover vi os videre ud i Kykladerne med sejl oppe og motoren kørende. Kun få krusninger på vandet. Vi tager mod øen Antiparos ca 32 sømil østpå. Vi ankommer til en havn, hvor der er meget lavvandet, så det er om at have tungen lige i munden. Her ligger kun en sejlbåd i forvejen. På land er det er ferieparadis med mange nordmænd og svenskere og en enkelt dansker. Køn lille by. Vi spiser gyros-pita, som kan være en herlig spise og som i hvert fald er meget billig.
Og så er det store vaskedag. For første gang finder vi et vaskeri. Selv en lørdag aften er det muligt at indlevere tøjet, som vi kan afhente søndag morgen. Sikken er service. |
|
|
|
I en lille kirke. Her tænder vi
lys og mindes de døde. |
Vi går ind i en lille bitte kirke. Her tænder vi lys. Det gør vi altid, når vi kommer ind i en græsk kirke. Det giver et øjeblik mulighed for mindes de døde, og det giver på en eller anden måde fred i sjælen. God skik.
Vi vågner op til et underligt vejr. Det er tåget, så alt er fugtigt. Solen skinner dog og ikke en vind rører sig. Fredelig sejlads mod Paros, som kun ligger 5 sømil borte. Paros by, som hedder Parikia er en pulserende ”storby” i forhold til det vi har set indtil videre. Der er et leben, når passagerskibene kommer ind.
Vi finder de ”100 døres kirke”. Det siges, at kirken har 99 døre, og hvis nogen kan finde dør 100, ja så bliver Istanbul igen græsk. Den er bygget i 500 tallet, men er restaureret efter flere jordskælv. Mange folk og især grækere kommer ind og går hen og kysser et helgenbillede. Vi har tit talt om, at det måske er lidt ulækkert, at så mange kysser det samme billede, men i år ser vi, at der faktisk går en dame rundt med en pudseklud og rengør billederne. Hvor tit ved vi så ikke. |
|
|
|
Peter opdager, at ankerrullen er gået i stykker. Det er ikke så godt. Et anker er fuldstændig umuligt at undvære i Grækenland. Både når man ligger for svaj og også når man ligger i havn. Ankeret sørger for, at båden ligger forsvarligt. Her er jo ingen pæle at ligge imellem. Peter taler med havnefogeden, som siger, at der er en smed i byen, som måske kan hjælpe.
Næste dag finder Peter smedeværkstedet. Og jo ganske rigtigt, så kan smeden sagtens lave sådan en ankerrulle til os. Han skal hente den om aftenen. I mellemtiden udforsker jeg byen og dens butikker.
Desværre er manden gået da Peter kommer til den aftalte tid for at hente sin rulle. Men han kan se gennem vinduet, at han har lavet den.
Og ja - dagen efter får Peter til sin store glæde sin ankerrulle (og jeg er selvfølgelig også meget glad. Jeg kan ikke helt se mig selv hive det tunge anker op i hånden ved håndkraft). Han får lavet en ekstra, så vi har en i reserve, hvis der skulle ske noget igen. 120 euro er vel okay for begge ankerruller.
Her er varmt i havnen, ikke en vind rører sig, så sent om eftermiddagen tager vi videre op nordpå til Noussa. Endnu en skøn bugt med det klareste vand. I havnen, som vi lige runderer, møder Peter de første danskere i en lejet katamaran. 100.000 kr. skal de give for 5 uger. Ja så skal vi da ikke klage over vinterprisen for at have Fortuna på land.
Vi har talt med Aase og Bent. Og måske vil de tage en færge ud til os. Derfor tænker vi, at vi tager til Naxos, som er den største ø i Kykladerne. Det er lidt mere østlig og nærmere Kos, hvor de er landet. Så må vi se, om det er muligt at mødes.
Det yndigste vejr hvor vi kan have lidt storsejl og fokken oppe, og da der stort set ingen vind er, ja så arbejder motoren også.
Ud af ingenting kommer vinden så pludselig. Det når ikke at blive ubehageligt, men det er underligt at opleve. At man fra det ene minut til det næste går fra fladt vand til bølger med små hvide toppe på. Meltemien er på vej igen. Men nu ved vi, at vi bare skal blive i havn og at den holder op igen. |
|
|
|
Vi lægger til i Hovedbyen Naxos. Det er den første betalingshavn i år. 15 euro i døgnet.
Vi kan være her et par dage, så kommer den store regatta hertil, som vi har mødt flere gange, og så er her ikke plads. Vi kan dog ligge i en lille vig for anker og det er også fint nok. Så må vi se hvor længe Meltemien vil blæse i denne omgang.
Senere på dagen går jeg på opdagelse jeg byen. Peter holder siesta. |
Vi lægger til i Hovedbyen Naxos. |
|
|
|
Residensen er bygget ind i fortet. |
Det er en gammel by, der har været under venetiansk og tyrkisk flag i middelalderen
Og den virker spændende. Her er bl.a. en gammel fin residens fra 1200 tallet. Den tilhører en fin familie, som har boet her fra korsfarernes tid indtil for 10 år siden. Residensen er bygget ind i fortet. Her er en gammel pastamaskine i træ, gammelt porcelæn fra 1700 tallet, et klaver med 140 år på bagen og som stadig kan spille, masser af broderier og gamle møbler. Der er omvisning og vi er tre der en time får foredrag. Meget hyggeligt. Man slutter af med at smage på øens specialitet en likør lavet af nogle citruslignende frugter.
I bymuren er der 3 byporte. Her hvor Della Rocca familien bor, findes den ene og den måtte i gamle dage kun benyttes af de adelige. På øen er der både katolikker med katolske kirker og de græsk ortodokse. Det var folkene fra Venedig i 1200 tallet, der tog katolicismen med hertil.
Vi spiser om aftenen på strandpromenaden, hvor den ene restaurant efter den anden ligger side om side. Det er en stor ø, vi er kommet til. |
|
|
|
Her faldbydes middage til billige penge. Vi lader os overtale og bliver glædelig overrasket over kvaliteten. 7 euro pr. stk. for både vin, kød, salat, kartofler og tzatziki . Ja det er da en rørende pris i forhold til, hvad vi ellers betaler for et måltid.
Det er blæst op, men det virker endnu ikke særlig voldsomt.
Peter roder med tovværk. Det er helt utroligt hvad saltvand gør ved tovene. De bliver hårde som brædder, så derfor er ferskvand fantastisk til at skylle saltet ud. Og her på Naxos er vandet gratis, hvorimod man andre steder betaler ca. 4 euro for at få tankene fyldt. Ferskvand er en mangelvare på mange øer. Så der er ikke noget med at vaske båd, når man har sejlet langt, som man plejer i Danmark. |
|
|
|
Om aftenen begiver vi os op på en lille bjergtop med Dionysos tempel sammen med hundredvis andre for at se solnedgangen ude over havet og de nærmeste øer. Der er en lidt sjov og forventningsfuld stemning. Vi taler om der mon er nogen der vil klappe, når solen er væk. Og ja ganske rigtigt, der klappes rundt omkring.
Nu blæser det kraftigt, ja så kraftigt direkte ind i cockpittet, at vi er nødt til at tage en trøje på. Ja så skulle vi også opleve det.
Meltemien raser fortsat og vi bliver smidt ud af havnen, da der skal gøres plads til regattaen, som skulle komme her fredag aften. Gad vide, hvilken sejlads de får. Det skal være godt grej, der skal holde. |
Dionysos tempel. |
|
|
|
| Endnu en fantastisk bugt ankrer vi op i. Det er jo skønt at vi stadig bliver begejstret for den ene flotte udsigt efter den anden. |
|
|
|
|
Her til eftermiddag er der lidt dramatik. Et par engelske gutter efterlod deres båd om formiddagen og spurgte os, om vi lige kunne holde lidt øje. Peter havde været lidt bekymret, han syntes ikke de havde lagt nok kæde ud. Og ak, pludselig driver båden og driver ind i en australsk båd. Nogle svenskere og Peter starter de små gummibåde for at hjælpe de to australiere, der – næsten bogstavelig – fik en båd i hovedet. Der bliver lagt lidt mere kæde ud og så ser det ud til, at ankeret holder. Det er store kræfter der er på spil. Hvis ingen havde gjort noget, ville den have fortsat ind på land, og så havde der nok ikke været så meget båd tilbage. Man må håbe de to englændere bliver glade for, at deres båd blev reddet. |
|
|
|
Vi har lige badet, solen skinner, det blæser, vi ligger sikkert for anker, så hvad mere kan man ønske sig. Sejlerlivet er skønt.
PS.
Senere kommer de to englændere tilbage. De må godt nok være blevet lidt blege om næbbet da de så deres båd et helt andet sted end de havde lagt den.
Havde det været os tror jeg nok vi ville have besøgt hjælperne med et par kølige som tak for hjælpen. Men de ikke så meget som takkede nogen som helst. Vi undrer os, - de sejler rundt i en båd til et par millioner. |
|
|
|
|
|
|
