|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Pave er den titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet. Bosiddende og statsoverhoved i Vatikanstaten, Rom. Siden 1059 valgt af kirkens kardinaler i konklave.
Pavens faktiske titel er "biskop af Rom, Jesu Kristi stedfortræder, apostlenes fyrstes efterfølger, pontifex maximus, vestens patriark" med mere. Den nuværende pave, blev valgt den 19. april 2005, og valget bekendtgjort kort efter kl. 18 lokal tid efter konklavets fjerde stemmerunde.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Diamant er et gennemsigtigt mineral bestående af kulstof. Diamant er det hårdeste kendte mineral og kan derfor kun slibes med sit eget pulver.
Som ædelsten kan diamanter være af høj værdi og bruges typisk til smykker.
Det kræver meget stor erfaring at prissætte diamanter korrekt, derfor er almindelige kunder nødt til at have tillid til sælgeren. De har ikke selv nogen mulighed for at tjekke, om sælgeren har ret eller ej.
Diamanter er dannet i over 150 km dybde under et enormt tryk og er gennem kraterrør blevet ført op til jordoverfladen.
En stor del af verdens diamanter kommer fra Sydafrika og Congo.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Cølibat betyder kønslig afholdenhed. I den vestlige verden er begrebet mest kendt og udbredt i Den katolske kirke, hvor præster oprindeligt skulle leve i cølibat, dette galt også for alle klosterviede. For præster er det senere blevet til, at de kan have familie, hvis de er blevet gift inden de er blevet diakonviet.
I Østen har cølibatet været en del af munkeordener i bl.a. buddhismen og hinduismen.
Både i Den katolske kirke og i de orientalske religioner fremhæves, at ideen med cølibat er at ved afholdenhed at kunne rette fokus mod religionen.
|
|
|
Fortuna i de varme lande
Sommer 2008 i det græske øhav 12.07.2008 – 21.07.2008 |
|
Vi er stadig på Naxos d.12.7., da det stadig blæser, og det derfor ikke er vejr at sejle i. Vindstyrke 7 er alt for meget efter min smag. Men det gør jo heller ikke noget. Vi har jo ferie, og vi behøver jo ikke nå at se alle kykladeøerne.
Men der er andre, der trodser vejret. Vågner ved 5.30 tiden ved at et horn tuder. Og der kommer flere trut med jævne mellemrum. Det viser sig at være det rally, der skulle være kommet aftenen før, der nu kommer i mål. Peter er oppe for at se det. De er sejlet fra Athen og skal efter et par dage videre østpå. Der er mindst 50 både.
Om formiddagen lørdag sejler der pludselig en masse små både rundt med det samme gule flag på. Vi taler om at det måske er en eller anden redningsaktion, men da der så kommer ild på vandet, kan vi regne ud, at det må være noget andet. Og ved at se ind mod byen, kan vi også se folk er linet op. Gad vide hvem de venter på? Det må være en meget betydningsfuld person. |
|
|
|
Gad vide hvem de venter på? Det må være en meget betydningsfuld person. |
|
|
|
Og så kommer en af de store katamaranfærger ind. På meget lang afstand og med en kikkert for øjet, kan vi se, at det er en masse mænd i sorte kjoler. Der er fotografer og fjernsyn. Kirkeklokkerne bimler. Senere spørger vi en fra turistkontoret om, hvem det var, og han fortæller, at det var ”paven” af Naxos og Paros.
Ja, kirken betyder noget på de kanter.
Vi møder nogle søde svenskere i en Colin Archer, som han selv har bygget. Båden virker meget gammeldags i udseendet. Men parret ombord er rigtig søde. Hun er også lærer, og hun siger, at man i Sverige beundrer det danske skolevæsen og tager til Danmark for at blive inspireret. Jeg kan fortælle hende, at vi lader os inspirere af Sverige. Ak ja – græsset er jo ofte grønnere på den anden side. Lena og Olle regner vi med at se mere til.
Vinden tager til i løbet af dagen. Vejerudsigten siger, at der skal være knald på hele søndagen. Så Peter oppe for at holde lidt vagt hen på morgenen. Vi skulle nødig drive for anker. Men vi sidder heldigvis godt fast.
Endnu en redningsaktion idet jeg ser en gummibåd drive. Peter hurtig i sving, og det viser sig at være de samme, som drev med deres båd i går.
Om aftenen går vi endnu engang i de små hyggelige og snævre gyder i Naxos. Man synes hele tiden man kommer til et sted man ikke har været før. Det er en skøn by.
Jeg er på jagt efter en ring med diamant. Jeg fik til min fødselsdag af mine børn og svigerbørn et gavekort, så jeg kan vælge en selv. Tør man købe en her i Grækenland? Det ser ud til at man får mere for pengene her, og de giver garanti på kvaliteten, men hvad hjælper det, når man er novice ud i det med diamanter. Ender med at vi finder en meget fin sterling sølvring, men det er jo ikke en diamantring, så jeg leder videre.
Mandag vil Peter gerne af sted. Vinden har lagt sig, men jeg kan jo regne ud, at der stadig er mange bølger, så jeg sikrer mig, at jeg kan gå under dæk, hvis min antagelse er rigtig. Jeg har fået noget tyggegummi mod søsyge af svenskerne. Og det hjælper faktisk. Jeg kan stadig ikke lide de høje bølger, men jeg bliver ikke søsyg på samme måde. Gad vide om man kan få det tyggegummi i Danmark.
Vi ankommer til Paros og havnefogeden kan kende os. Det er hyggeligt. Vi er begyndt vores sejltur tilbage mod ”kravlegården” altså mod de Saroniske Øer. Her er der sjældent vind som ude i Kykladerne. Men først besøger vi lige endnu en ny ø. Vi sejler mod øen Syros. 26 sømil borte. I dag er der ikke en vind, der rører sig. Så det bliver en stille og hyggelig tur for motor. |
|
|
|
| Der er ikke mange pladser tilbage i havnen. Vi finder en stor plads, men den er helt fin for os. Der går et par timer, så kommer en flink mand sammen med havnefogeden og spørger, om vi har noget imod at flytte Fortuna. Manden har en kæmpe yacht, som han gerne vil have plads til. Peter bliver tilbudt middag, hvis vi vil være så venlige at flytte. Vi vil naturligvis gerne hjælpe, hvis vi kan få anvist en anden plads. Og det lykkes. Jeg er lidt ærgerlig over, at Peter har sagt nej tak til middag. |
Vi fik en bourgogne grand cru vin
som tak for hjælpen. |
|
|
|
Tænk at komme om bord på sådan en kæmpe yacht. Det kunne da have været sjovt.
Om aftenen kommer ejeren så over med en flaske fin bourgogne grand cru vin til os som tak for hjælpen. Senere kommer kaptajnen også over og viser sin taknemmelighed. Ja, det er jo helt fint, så mens vi nyder vinen, er vi nu klemt inde og gnubber os op ad et par både. Men pyt. Hvor tit får vi sådan en fin vin. |
|
|
|
| Vi ligger godt og trygt i havn, da vinden igen tager fat. Denne gang skulle det kun vare en dags tid, før vinden igen er aftagende. Cyklerne er tager frem, og vi tager på stranden. |
|
|
|
Athena 44 sejlbåd.
|
Vi går lige ind forbi et kontor, der lejer både ud. Mon de har nogen til salg? Og ja en Athena 44 har de tilfældigvis til salg, det er hans egen, og han vil da gerne vise os den. Den er faktisk pæn – bortset fra at der er fire kahytter, og de har malet alt træværket i en mørkebrun farve. Der er nye rullesejl på, så et god tilbud, må man sige, men, men… |
|
|
|
Senere tager vi bussen til den anden side af øen. Over til hovedbyen Ermoupoli. Syros har engang været Grækenlands vigtigste havneby. Det var før Korinthkanalen åbnende i 1893.
Byen er bygget på to høje med hver sin kirke på toppen. Den katolske og den græsk ortodokse. Vi ser den græsk ortodokse kirke. Meget hyggelig og med mange farver vinduesglas giver et flot og blødt lys i rummet.
I den græsk ortodokse kirke viser man f.eks. ikke statuer, som man gør i den katolske, men masser af helgenbilleder. En af forskellene er også at præsterne må gifte sig, at de skal ikke leve i cølibat som hos katolikkerne. |
Vi ser den græsk ortodokse kirke. |
|
|
|
| Der er ikke en butik åben. Det gør byen lidt trist og øde. De åbner åbenbart ikke om onsdagen om aftenen. Vi finder dog er galleri, hvor vi går ind. De to kunstnere er ved at hænge deres billeder op. Der skal være fernisering om fredagen. De er ikke gode til engelsk, men vi får lov til at kigge. Og især et af billederne kan vi lide. Men det er solgt. Og måske heldigt nok, når man tænker på prisen. Så vi nøjes med en gratis plakat, som også hænger overalt i byen som reklame for denne udstilling. |
|
|
|
Der er stadig piv på vinden, så vi tager en dag til på Syros. Vindstyrke syv, altså 30 knob. Hygger læser, går på stranden og så prøver vi vores nye ”bruser”. Peter har købt et apparat til at komme gødning el. lign i, men vi kommer vand i, og så har vi da den fineste bruser, så vi kan få skyllet saltvandet af.
Så makker vinden endelig ret, og vi skal vestpå. Over i det stille vindområde. Peter er lykkelig over, at der er en smule vind. Endelig en dag hvor sejlene kan blive brugt. Der er selvfølgelig stadig høje bølger, men de tager af, da vi drejer om hjørnet til øen Kithnos. Vi har sejlet 30 sømil. Skal vi tage de sidste 40 med, så vi når til Hydra? Vi skal helst være de inden det bliver mørkt, for vores lanterner virker ikke.
Vi tager chancen og med lidt hjælp fra motoren holder vi en marchfart på mellem 6 og 7 knob. Og ja vi når Hydra havn, hvor der virkelig er fyldt op. Vi kommer til at ligge i 3. position ud i havnebassinet. Jeg bliver om bord, Peter kravler over alle bådene for at komme i land. Ser en god film og nyder at være på Hydra igen. Det er bare en køn by at se på.
Her er også gode butikker, men jeg venter på, at Grethe kommer, så vender vi tilbage til Hydra og gør byen. |
Peter prøver vores nye ”bruser” |
|
|
|
Vi sejler videre om morgenen. Først ud til en yndig bugt og videre til Porto Kheli på Peloponnes. Her møder vi Ivan og Mona, som har Kirsten med om bord. Ivan og Mona har vi mødt for et par år siden, inden vi tog af sted, og hvor vi var i Spanien og blandt andet kiggede på vinterhavne. Også en anden dansk båd med Jørn og Margit ligger i samme havn. De gode folk på Cassopeia byder på ”tappas”.
Dagen efter sejler vi alle tre både til en stor bugt oppe i bugten. På vejen ser vi en skovbrand, der ser ud til at udvikle sig meget hurtigt. |
|
|
|
Skovbrand. |
Helikopter rundt og samler vand
op. |
|
|
|
| Hele dagen og indtil det bliver mørkt, flyver to små maskiner og en helikopter rundt og samler vand op, som de smider over brandstedet. Det ser godt nok uhyggeligt ud og om aftenen ser vi det blusser op. I løbet af natten ser det dog ud til at de har fået styr på det. Om morgenen ser vi igen maskinerne på vingerne. Nu er der 4 stk. |
|
|
|
Grillaften, masser af rødvin, tzatiki, græsk salat og en kotelet er ikke at foragte. |
|
|
|
Vi ankrer op i en dejlig bugt, hvor vandet faktisk er lunkent. Det er over 30 grader varmt. Så er der noget ved at bade.
Vi tænder grill på stranden. Det er bare hyggeligt. Masser af rødvin, tzatiki, græsk salat og en kotelet er ikke at foragte. Vi slutter af på båden Drivert.
Dagen efter tager vi så langt op i bugten som vi kan komme. - Til byen Navplion. Det var Grækenlands første hovedstad, inden man valgte at flytte den til Athen. En rigtig hyggelig by med 2 borge på toppen af bjerget og en lille midt ude i vandet. Den er ikke typisk græsk, men små snorlige gader. Her bliver vi en dags tid.
Nu er sejlads en skøn ting. En behagelig brise, lidt vind i sejlene, og Fortuna sejler dejligt og hurtigt. Hvad mere kan man ønske sig . . . . |
|
|
|
|
|
|
