|
|
|
|
|
Viste du at:
Gyros er en græsk måde at lave kød. Den minder lidt om det arabiske shawarma eller döner kebab. Gyros bliver
brugt bla. i pitabrød og durum-ruller men kan også bruges for sig selv med noget til.
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
MARY er Kronprinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat; født Mary Elizabeth Donaldson mandag d. 5. februar 1972 i Hobart på Tasmanien i Australien.
Gift med Kronprins Frederiks af Danmark og forventes at blive Danmarks næste dronning. Frederik og Mary har to børn sammen, Prins Christian og prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.
|
|
|
|
|
|
|
|
Viste du at:
Pandekager er uløseligt forbundet med eventyr og børnelitteratur. Pippi Langstrømpe serverer dem for sine venner, Rasmus Klump sejler i pandekageskibet o.s.v.
pandekagedagen.dk
|
|
|
|
 |
Fortuna i de varme lande
Sommer 2008 i det græske øhav 22.07.2008 – 30.07.2008 |
 |
Tøjet på Fortuna vasker sig jo ikke af sig selv. Man kan selvfølgelig vaske lidt i hånden, men sengetøj og håndklæder bliver nu bedre og mere lækkert, hvis det kommer i en vaskemaskine. Og man er jo også nødt til at økonomisere med ferskvandet. Ellers skal vi hele tiden finde et sted, hvor man kan få vand fyldt på. I Grækenland er vand en mangelvare, så derfor betaler man mellem 4 og 5 euro for at få tankene fyldt op.
At finde et vaskeri er såmænd ikke så nemt endda. I Navplion har jeg i en bog læst mig frem til at der skulle ligge et i nærheden af havnen. Jeg leder og leder, men finder det ikke, selvom der er skilte, der viser vej. Til sidst spørger jeg om vej, men ak, det er lukket. Som en dame siger til mig, at folk har elektricitet i husene, så derfor har de også vaskemaskiner installeret.
Jeg prøver dog at lede efter et og bliver også vejledt, men det ligger langt uden for byen, så vi må vente. |
|
|
Jeg læser mig til, at der er 999 trin op til borgen, der ligger over den gamle by. Trappen er uden på bjerget, så det er ikke noget for mig. Der er for langt ned, og Peter der er ”hoftepatient” skal heller ikke nyde noget. Men den er også pæn nede fra, og den ser meget imponerende ud.
Om aftenen spiser vi gyros sammen med besætningen på Cassiopeia. Det der med gyros er noget vi kan lide, og så er det rørende billigt. |

Der er 999 trin op til borgen. |
|
|

Afsejling Navplion. |
|
|
Vi tager videre til endnu en by på fastlandet – på den anden side af den store Argolic bugt. Asteraus. Den får et fint skudsmål. Der er ikke megen vind, så de ti sømil går for motor. Så bliver batterierne også ladet op, og vi har jo hele tiden brug for strøm, og det er der sjældent i havnene.
Havnen er meget urolig, og det er svært at lægge til. Ankeret holder ikke. Vi kommer for tæt på kajen, hvor der er sten helt inde. Peter er nervøs for, at der er sket noget med roret. Vi lægger os ud for anker sammen med Cassoipeia. Peter hopper i vandet for at undersøge, om der er sket noget med roret. Heldigvis ser det ikke ud til, at der er sket skader. Gudskelov. Han siger, der er megen strøm i vandet, så jeg vil vente lidt med badet. I løbet af eftermiddagen blæser det mere og mere op. Vi ligger uden læ, så vi tager heller ikke ind til byen. Vi beslutter at blive om bord også selvom der bydes på pandekager på den anden båd. |
|
|

Ivan beundrer sin Mona-Matic. |
Ivan og Peter taler om at holde ankervagt. Det blæser meget nu. Ivan, Mona og Kirsten tager vagterne det meste af natten. Peter tager fra k. 5 og mig fra
kl. 7. Men Peter har nydt solopgangen, så jeg får lov til at sove. Vinden er taget af, og vi kan om morgenen tage ind til byen. Den virker nu ret kedelig, så vi gik ikke glip af noget.
Vi bliver ikke, men tager videre. De har lovet mere vind om aftenen.
Cassiopeia og Fortunas veje skilles nu. De skal nå til Ægina for at få repareret motor. Inden de sejler får vi første parket til Cassiopeias ”Mona-Matic” ankerspil. (hånddrevet) Vi tager tilbage til vores ”grillbugt”, Vivari, hvor vi ligger for moring sammen med de lokale og i læ. |
|
|
Næste dag tager vi mod Porto Kheli igen. Her har vi set et vaskeri. 30 euro koster det at få vasket. Men så er det også pænt lagt sammen og sengetøjet rullet. En fin luksus. Vi køber ind til en dejlig middag og ligger for anker og nyder solnedgangen. Vandet er bare skønt lunt. Det passer mig fint med lunkent vand.
Vi venter her i Porto Kheli på, at Grethe kommer. Vi tager dog lige en smut til øen Spetsai. Her ser vi et kæmpe skib. Ja dem ser vi jo masser af, men dette har et mærkeligt flag på. Det er det danske flag, men i stedet for rødt oppe i venstre hjørne er der indsat noget gult og blåt. Er det de kongelige? Frem med kikkerten. Jeg synes jo det ligner Mary, men… Prøver om aftenen at finde ud af hvad det er for et flag, men uden held. Anderledes var det i hvert fald. |

Ok forplejning på Fortuna. |
|
|

Anderledes dansk flag eller? -
Kender du svaret skriv det i vores gæstebog. |
|
|
Vi ser endnu et skib, der er til salg. Skal vi se det. Nej selvom det er en 44 fods båd, ser den ikke så interessant ud. Vi bliver snart tre om bord, så det kunne være dejligt med en agterkahyt, suk…
Efter vi er kommet ind i det mere vindstille område, ja så er vi blevet rigtig gode til at holde siesta midt på dagen bl.a. på grund af varmen. I Grækenland lukker de fleste butikker mellem 14 og 18. Og først om aftenen vågner folk op igen. Mange spiser ude og også børnene er vågne meget sent – også mange små børn.
Grethe kommer. Grethe er min veninde gennem over 40 år. Hun skal med rundt og bl.a. se mange af de steder vi sammen så, da vi for 12 år siden lejede båd i Grækenland. |
|
|
Hun ankommer med flyvebåden til Porto Kheli. Dejligt at se hende. Vi spiser et let måltid i båden og sludrer lystigt til langt ud på natten. Desværre ligger vi næsten klods op ad et diskotek, så det varer længe, før Grethe falder i søvn. Vi andre har vænnet os til støjen.
Næste morgen lægger vi os ud i bugten, så vi kan starte med en skønt morgenbad. Grethe elsker at bade, så her er mulighederne store i klart og varmt vand.
Peter har taget en vejrudsigt og ups… her i dette område på De saroniske Øer kommer der desværre en del vind i løbet af ugen. Det er bare ærgerligt. Nu er vi taget ind, hvor der normalt ikke er forfærdelig megen vind, og så rammer vinden os lige, når Grethe kommer. Vi er nødt til at lave lidt om på de planer, vi havde lagt. Vi snupper lige Hydra, før vi vil lægge os i læ på Poros.
Vi får dog en skøn sejlads mod Hydra. Vi stopper i en ankerbugt med lysegrønt vand. |

Grethe er min veninde. |
|
|

Dyrevenner. |
Vi får en af de sidste pladser ved kajen på Hydra. I løbet af de næste timer strømmer bådene til og de ligger i flere lag i hele havnen. Endnu er der ikke vind, så vi ligger udmærket. Grethe og jeg vader byen tynd. Hydra har været en vigtig ø i Grækenlands uafhængighedskrig først i attenhundredtallet. Det var her 150 skibe lå og forsvarede sig mod tyrkerne.
På øen er der ingen biler, men en masse æsler og muldyr. De knokler med at bære varer.
Og så er der katte. Masser af katte, der holder til ved restauranterne. Man skulle være kat i Grækenland. Det er et dyr som grækerne sætter stor pris på. |
|
|
Det er blæst op, da vi endelig kommer ud af havnen næste morgen. Der er mange bølger. Grethe bliver en smule nervøs. Hun er bange for at blive søsyg, så hun står og holder øje med horisonten. Hun får et af de stykker ”søsygetyggegummi” vi har, og det hjælper. Der er gudskelov ikke så mange sømil til Poros, så hun klarer den fint. Vi får en god plads i læ for vinden på Poros. Meltemien er over os igen. Ærgerligt.
Cyklerne kommer frem og vi snupper en strandtur. Først får vi begivet os ind på et militært område. Vi synes, de har en iskagebod og der er parasoller, så selvom der står at det er militært område og vi skal holde os væk, ja så smutter vi lige så stille ind. Vi er jo turister! Meget hurtigt dukker der dog en soldat op, der beder os forlade området. Vi finder den rigtige strand. |
|
|
|

Cyklerne kommer frem og vi snupper en strandtur. |
|
|
Næste dag lyder vejrudsigten på Beaufort 5 – 6. Det betyder oversat til dansk frisk til hård vind. Det har ingen interesse. Grethe og jeg tager en vandtaxa over på den modsatte side – over på fastlandet til byen Galatas. Der er kun 340 meter over. Galatas er en rigtig by og ikke turistet. En søvnig lille havneby og ikke nær så køn som byen på Poros.
Peter nusser rundt og er taget på stranden, da vi kommer hjem. Vi er nødt til at dele os lidt. Vi har jo kun to cykler ombord.
Om aftenen spiser vi på den anden side af havnen. Her kommer ejeren og giver Peter hånden. Han må have spist her meget, når jeg ikke har været med. Også flere andre genkender Peter og Fortuna. Det må være hyggeligt at være et kendt ansigt.
En af de lokale grækere Peter taler med fortæller, at det i morgen torsdag vil blæse mellem 7 og 8 Beaufort. Stiv kuling til hård kuling. Altså ikke lige noget for os. Her er vildt mange udlejningsbåde i havnen. Vi er sikre på, at de er nødt til at sejle i den blæst, da mange garanteret skal aflevere bådene i Piræus fredag. Godt det ikke er os.
Vi læser gode bøger, hygger, bader og hvad man ellers gør, når der er dømt afslapningsferie og der desværre kun er en uge til, at arbejdet kalder. |
|
 |
|
|
 |
|