|
 |
|
|
 |
|
|
Viste du at:
Slidgigt er den mest almindelige årsag til, at der er behov for at indsætte et kunstigt hofteled. Slidgigt i hofteleddet er en almindelig lidelse, som man ikke med sikkerhed kender årsagen til. Af andre årsager kan nævnes følger efter brud i hoften, henfald af lårbenshovedet, leddegigt og følger efter lidelser i hoften som barn. Årligt udføres cirka 8000 hofteoperationer i Danmark. En operation, der giver smertelindring og funktionsbedring hos de fleste patienter. Omkring 9 ud af 10 af primærproteserne er fortsat på plads med tilfredsstillende funktion for patienterne 10 år senere. Hofteproteseoperation er et indgreb, som tager sigte på at udskifte ledhoved og hofteskål med et kunstigt led. Det vil sige at invaliderende hoftelidelser, som man før regnede med hørte alderen til, nu hører fortiden til.
Operationen foregår som oftest med bedøvelse i ryggen (spinalbedøvelse). Under rygmarvsbedøvelsen er man vågen og kan eventuelt lytte til musik. Man vil ikke føle smerte. Man kan til en vis grad følge med i, hvad der sker f.eks. at benet bevæges, og man kan høre de instrumenter, der bruges. Inden operationen starter gives der medicin, som skal forhindre betændelse og blødning. Selve operationen tager ½-1 time. Indgrebet vil blive udført gennem en 10-15 cm lang åbning på siden af hoften. Efter at protesedelene er isat, lægges lokalbedøvelse i området, og der lægges et smertekateter, hvorigennem smertestillende behandling kan suppleres. Kateteret fjernes dagen efter operation.
|
|
|
Søren og Ruth |
|
|
 |
|
|
Billige fendre. |
|
|
Viste du at:
Et katolsk bryllup ikke afviger meget i forskelle i forhold til et normalt dansk kirke bryllup. En af forskellene er, at et katolsk bryllup normalt fejres som brudemesse med altergang. Derudover er der nogle ritualer såsom at brudeparret udveksler en håndfuld guldmønter efter de har fået ringene på, for ligesom at symbolisere, at de deler rigdommen i ægteskabet. Dem der fulgte med i det spanske kronpars bryllup bemærkede måske også, at brudeparret gentog en længere smøre (på spansk!!) på det sted hvor man kan nøjes med at sige "Ja!" i Danmark.
Hvad angår påklædning, så er der heller ikke her den store forskel i forhold til hvad vi er vandt til herhjemme. Generelt er det i kirken dog ikke velset for kvinderne at have bare skuldre (kan klares med et sjal) eller for mændene at have bare ben (kan klares med et par pæne lange bukser). |
|
|
Katolsk bryllup. |
|
|
|
|
Fortuna i de varme lande
En ny sæson i det græske 28.6.2009 – 6.7.2009 |
|
Peter er først taget af sted i torsdags. Det skulle jo have været for en måned siden, men en ny hofte for syv uger siden har gjort, at hans rejse er blevet udsat. At vi ikke følges ad skyldes, at priserne på billetter er blevet astronomiske høje i den første skoleferierejseweekend.
Peter vil bruge dagene i Athen på at gøre indkøb til båden og lege turist. Jeg bliver kørt i lufthavnen af Rasmus meget tidlig søndag morgen, men der er ikke så mange mennesker, så indcheckningen er hurtigt overstået, så der er rigelig tid til at snuse rundt i shoppe-området i lufthavnen.
Det bliver en anderledes ferie i år. Om tre uger flyver vi til Paris, hvor Rasmus og Héléne skal giftes. Alt festtøjet, gaverne m.m. er pakket og står og venter i vores hus på, at Rasmus henter det og tager det med i bilen derned. Det bliver bare fantastisk at opleve ens søn blive viet i Paris i en katolsk ceremoni med en skøn svigerdatter. Vi glæder os.
Efter en lille uge i Paris vender vi tilbage og sejler videre. Vi har aftalt at tage det stille og roligt, da Peters hofte ikke skal lide overlast i f.eks. dårligt vejr.
Peter har lejet en bil, så vi kører mod Kilada. Der er ca. 200 km derned. Halvdelen af vejen er motorvej, resten af vejen går over bjergene. Vi spiser frokost undervejes. Nystegt pattegris og selvfølelig græsk salat med tzatziki. Peter yndlingsspise. |
|
|
|
Kilada naturhavn. |
|
|
|
| Vi bliver modtaget af Ole og Tove. De er også på land, og de er på vej hjem. Båden står fint på værftet. Den er utrolig beskidt efter 9 måneder på land. Lidt af presenningerne er blæst i stykker så der skal nye til, når sæsonen er slut. Vi spuler alt hvad vi kan, så lidt af snavset bliver skyllet af. Vi spiser ude med Ole og Tove den første aften. Hyggeligt. Går ud som et lys, da vi kommer tilbage. Det har været en lang dag. |
|
|
|
Gensyns middag med Ole og Tove. |
Næste dag står den på rengøring i hele kahytten. Alt bliver vasket af. Ole hjælper Peter med at montere et par små badeplatforme, som han har købt i Athen. Det tager lidt længere tid end forventet. Det gør den ting med både altid. Det betyder også, at Peter bliver skoldet allerede den første dag og han er ved at få et hedeslag af at stå i solen hele dagen. Det bliver for øvrigt fint. Og vi skal nok blive glade for dem. Så bliver det nemmere at komme om bord i båden, både når vi skal på og af, og når vi skal bade.
Næste dag kører vi i supermarkedet Liddl, hvor vi provianterer stort ind med drikkevarer, inden bilen skal afleveres i Hermioni. |
|
|
|
På værftet er der virkelig fint og ryddeligt. Der står utrolig mange både, der endnu ikke er kommet i vandet. Det eneste minus ved at være på værftet er, at man skal ned ad den høje stige for at komme på toilettet, og det er ikke rart om natten at gå mellem både og værftshunde og i mørke for at komme på toilettet.
Normalt er båden jo fin og klar når jeg stiger på, men nu er jeg nødt til at arbejde. Jeg bundmaler båden og er ved at være mere sort end bunden. Peter maler det jeg ikke kan nå. Det går helt fint med Peters hofte. Han holder de pauser han synes og får lidt hjælp af sin krykke.
Ole og Tove skal hjem indtil september, hvor Ole kommer igen, så vi inviterer på middag som tak for hjælpen. Det er virkelig dejligt for Peter, at Ole gad hjælpe ham. |
|
|
|
Fortuna søsættes og vi starter sæson 2009. |
|
|
|
Vi opdager, at min cykel er gået i stykker. Det er ikke noget Peter umiddelbart selv kan lave, så vi besøger den lokale smed. Og jo det kan han da sagtens lave, da han kigger efter, hvordan Peters cykel er sat sammen. 20 euro og så er vi begge cyklende igen. Vi kører til den anden ende af byen og spiser frokost på en taverna hvor de faktisk ikke har tid til at servicere os for de er ved at male møbler. Men de får da købt et stykke kød os slagteren, så vi får grillet kød. Port Police er knap så vrede som Peter husker fra sidste år. Der er dog ingen smil, men en afmålt venlighed. Vi får alle de stempler man nu skal have, når man er i Grækenland, og så er vi klar til at komme i vandet.
På værftet er de meget præcise med at overholde aftaler. Men da vi skal have diesel på er det en anden sag. En time venter i efter vi har været ovre og rykke to gange. Det er vel også græsk?
Varmen sniger sig ind på os. Det er blevet lummert. Den første sejltur nyder vi begge. Motoren spinder, en let brise, en stor skildpadde dukker op foran skibet, glider gennem det blå vand og solen skinner fra en næsten skyfri himmel, ja hvad mere kan man så ønske sig?
Vi sejler til Herminoni. Her husker vi et take-away sted med gyros. Det skal vi jo også lige prøve. Men stedet er blevet bygget om til en fin restaurant, men vi kan og stadig købe lidt gyros og salat, som vi spiser i cockpittet. Prisen er bare blevet en anden. Vi får dog købt to billige og store fendere. |
|
|
|
Hvor er alle bådene henne i år. Det er meget få både, vi ser på vores vej? Er det finanskrisen, der også kradser her? Både er jo dyre at leje, så det kan vel være årsagen. Det undrer os i hvert fald, hvor få både der er på vandet i forhold til sidste år.
Næste dag tager vi til Dokos, en næsten øde ø med en dejlig bugt til at bade i.
Vi får afprøvet de nye badeplatforme, og de fungerer. Vi får også sat forsejl på. Videre til Poros hvor vi møder Ruth og Søren. De har ankret op ude i det smalle løb. Det er hyggeligt at møde dem igen. Havnefogeden genkender Peter. Vi har været en del på Poros efterhånden.
|
Den nye badestige afprøves. |
|
|
| Vi spiser ude om aftenen et sted, hvor Ruth og Søren har været for 12 år siden. Skøn udsigt over havneløbet og masser af dejlig mad. Vi køber kød til to, men vi er fire der bliver fint mætte. |
|
|
Middag sammen med Ruth og Søren. |
Karoline (2 år) ringer og hun vil gerne fortælle sin farmor, at hun har fået en mobiltelefon. Skægt.
Vasketøjet er afleveret i Galatas. Det skulle være billigere end i Poros by, alt sengetøj fra sidste sæson er snavset, så to maskiner kan det blive til. 18 euro, men så er det også strøget og pænt lagt sammen. Ruth og jeg henter det, mens Peter og Søren hjælpes ad med at få storsejlet på. Det er utrolig så hjælpsomme folk er.
Om aftenen sejler vi ud til Russian Bay, hvor vi har udsigt til en lille ø med et kapel på. |
|
|
|
| Vi er inviteret til at spise med på Sheer Magic, skøn tomatsuppe, kylling i karry og vandmelon. Fantastisk og ikke nok med god mad, ja så får vi også udsigt til et stort bryllup, idet den ene taxabåd efter den anden kommer og afleverer bryllupsgæster og til sidst ankommer brudeparret. |
|
|
|
Vi har også udsigt til et stort bryllup. |
|
|
|
Anne ringer sent. Hun har lånt bilen, men vist glemt at slukke lyset, så nu er der ikke mere strøm på. Ja det er ikke sådan at have et stort barnebarn med kørekort! Men også Rasmus har fået stenslag på ruden på den anden bil.
Nu går turen videre til Vathi. Vores lille yndlingshavn her i ”kravlegården. ”Der er lige tre resaturanter og ikke så meget andet, men der er et skønt sted, hvor tiden ligesom er gået i stå.
Og der er plads i havnen. Der ankommer dog en stor flotille lidt senere, så vi er glade for at være i nogenlunde god tid i havn.
Vi spiser på en lille meget græsk restaurant, hvor de ikke forstår engelsk. Vi får lov til at gå med ind i køkkenet og kigge i fryseren og se, hvilken fisk vi vil have.
Vi bliver en dag mere. Nu ligger der kun 4 både i havnen. I aften skal jeg prøve moussaka. Det plejer jeg at gøre hvert år, så jeg håber den er god. |
|
|
|
|
|
|
