|
 |
|
|
 |
|
|
Viste du at:
En fod ikke kun er en legemesdel men også bruges som en længdeenhed, som varierer fra land til land, fordi den oprindeligt er baseret på længden af menneskers fødders fodtøj. Længdeenheden en fod blev anvendt helt tilbage til sumererne.
En dansk fod er 0,3138 meter og en engelsk fod (1 foot, 2 feet, symbol enkeltgåseøje: ' ) er 0,3048 meter.
En fod (1') opdeles i 12 tommer (12''), der hver opdeles i 12 linjer (12'''). En linje opdeles igen i 12 skrupler (12IV ), og her er forklaringen på disse "gåseøjne" som længdeenhedssymboler: Det er små romertal, og skrupler angives med et 4-tal.
Den engelske fod anvendes stadig i stor stil i f.eks. USA og Det Forenede Kongerige.
Fod i forskellige lande
1 Engelsk fod (foot) = 0,3048 meter.
De følgende bruges ikke mere:
1 Russisk fod (Engelsk fod lånt af Peter den Store) = 12 tommer = 1/7 Russian sazhen = 0.3047 m.
1 Fransk fod (pied du roi) = 12 pouces = 0.32484 m.
1 Amsterdam fod( voet) = 0.2831 m.
1 Rotterdam fod = 0.296 m.
1 Venetiansk fod = 0.34773 m.
1 Dansk fod (efter 1835) = 0.31385 m.
1 Norsk fod (efter 1824) = 0.31375 m.
1 Svensk fod (fot) = 12 inches (tum) = 0.2969 m.
1 Portugisisk fod = 0.3285 m.
1 Spansk fod (-1752) (Pie de Ribera/de Rey) = 12 Pulgadas = 0.287342 m.
1 Spansk fod (1752 -1765) (Pie de Burgos/Castellano) = 0.278635 m.
1 Spansk fod (1765-) (Pie de Rey) = 12 Pulgadas = 0.32483 m. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
Viste du at:
Camilla Läckberg (1974) er svensk krimiforfatter.
Debuterede i 2003 med romanen Isprinsessen, som er den første bog i serien om den unge forfatterinde Erica Falck og hendes kæreste, politimanden Patrik Hedström. De bor sammen i den lille skærgårdsby Fjällbacka og udgør et passende makkerpar til opklaringen af mord og mysterier i bøgerne fra serien, som også tæller romaner som Stenhuggeren (2005) og Ulykkesfuglen (2006).
Camilla Läckbergs bøger er solgt i over to millioner eksemplarer blot i Sverige og solgt til over 18 lande.. |
|
|
 |
|
|
|
|
Fortuna i de varme lande
Sæson 2009 i det græske 6.7.2009 – 13.7.2009 |
|
Det er nu 8 uger siden, at Peter har fået ny hofte. Han svømmer meget, og han går en del, for ellers hæver hans fod. Det går fremad. Han kan flere og flere ting. For første gang i snart fem år har han ikke smerter mere.
Inden vi forlader Vathi når vi at få regn. Det tordner og lyner i bjergene på den anden side af bugten. 10 dryp bliver det til, og det var så den regn.
Og så sker det, der ikke må ske. Peter kommer til at forbinde nogle ledninger forkert til computeren og den brænder af. ØV hvor er det ærgerligt. Og det er ikke så godt med hensyn til søkortene. Vi får lov til at låne Sørens reserve-computer, Så kan vi få gang i søkortene igen. Håber garantien stadig virker.
Der er ikke megen vind for øjeblikket. Søren og Peter leger og prøver at få lidt vind til sejlene. Vi krydser til den store guldmedalje og vi er helt ned på en fart på 2 knob, før de giver op og motoren bliver startet.
|
|
|
|
Vores isboks til isterninger. |
Epidavros er næste stop. I Epidavros skal man finde Port Police med det samme. Det virker ugæstfrit, men det viser sig at være meget fredeligt. Vi får et enkelt stempel og bliver 8 euro fattigere. Havnepenge er ikke den største udgift på disse kanter. Heldigvis. Til gengæld får man altså heller ikke noget for pengene. Ingen bad, ingen vand, ingen elektricitet.
Peter har sidste år inden han tog hjem lavet en lille isboks, hvor isterningerne kan holde et par dage. Det har vi meget glæde af. Vi får iskoldt vand hele tiden, og Peter kan lave frappéer (iskaffe). Det er han helt vild med. Vi kalder dem for nemheds skyld frapper, (opkaldt efter Mona og Ivan, der lærte os at hjemmelave denne skønne drik). De er nu på vej til Tyrkiet i deres båd Casiopeia.
Ruth og Søren er bare gode til at lave mad, og de er meget gæstfrie, så vi går på jagt efter en slagter. |
|
|
|
| Vi kommer selvfølgelig for tidligt, så vi må sidde og vente til slagteren synes at siestaen er ovre. Til gengæld køber vi så det mest lækre kød vi har fået til dato. 4 kæmpe oksebøffer. 17 euro slipper vi, men så er der også mad til to dage. Søren laver en skøn tomatsuppe, som jeg må huske at få opskriften på. |
|
|
|
Ruth og Søren er bare gode til at lave mad. |
|
|
|
| Vi forlader byen og efter en badetur sejler vi 5 – 6 sømil til den lille ø Angistri, hvor vi finder en øde bugt. Vi binder os til Sheer Magic, som jo er 51 fod. Det bliver sent med god mad og vin. |
|
|
|
Vi binder os til Sheer Magic. |
|
|
|
Næste dag dejlig sol, men pludselig er der bølger. Det er dog hurtigt overstået, da vi finder læ bag en klippe, hvor der er dejligt at bade og Camilla Läckbergs sidste bøger bliver slugt.
Vi skal videre til Ægina. Computernavigationen driller, og det er jo ingen spøg at sejle rundt uden søkort. Vi løser det midlertidigt, ved at følge Ruth og Søren, og heldigvis bliver computeren overtalt til at samarbejde, så det hele virker igen.
Jeg leder efter et bestemt par sandaler, som kan købes på apotekerne. Men det mærkelige er at lige meget hvilken butik jeg kommer i er de udsolgt i lige præcis størrelse 39. Selv i Piræus og i Paris er de udsolgt i den størrelse. Meget mærkeligt. Jeg håber at kunne opdrive et par inden jeg rejser hjem. Det er meget mærkeligt med apoteker. I en lille by som Ægina By talte jeg alene 5 apoteker. Om der er flere ved jeg ikke, men det virker overvældende. Gad vide om folk er mere syge end i Danmark? Nogle af apotekerne ligner dog mere et parfumeri skal dertil siges.
For første gang får jeg mad der ikke smager godt. Faktisk spiste vi samme sted sidste år, og når jeg tænker tilbage så var det vist heller ikke godt dengang. Ja, hvad kan man lære af det!
Varmen er ved at slå os ud. Op til 38 grader i denne periode. Så kan man ikke foretage sig ret meget.
Saltvandet ødelægger badetøjet, så der må nyt til. I kineserbutikkerne er tøj billigt, men i de bedre butikker er det en hel anden pris. Det er sjovt at der er så mange ”kineserbutikker” i Grækenland. Men her er åbenbart en niche for østasiatere. |
|
|
|
Senere sejler vi ud til en ø – Moni, hvor det eneste er en god badebugt, nogle liggestole og en lille taverna. Der bor ingen mennesker på øen. Vi bliver der ikke for vi har en aftale med Ruth og Søren om at mødes på sydsiden af Ægina. Her blæser det op, men vi nyder nattehimlen med de mange stjerner uden baggrundslys. Det er jo så flot, når man kan se Mælkevejen på himlen.
|
Vi spise hos ”Gyrosmanden” En lille takeaway. |
|
|
Vandet i denne bugt er køligt, men så kommer vi til Russian Bay på Poros og 28 grader varmt vand, det er noget jeg kan lide. Så elsker jeg at bade.
Vi tager ind til Poros. Vi skal have bestilt billetter til færgen, når vi skal til Paris til bryllup.
Hold da op hvor vi glæder os.
I havnen ligger endnu en dansk båd. Rikke 2 fra Vallensbæk.
En LM 27, der er kommet herned via floderne.
På Poros er vi bare nødt til at spise hos ”Gyrosmanden.” En lille takeaway, hvor man også kan sidde. Vi bestiller en gyros hver og to vand og det bliver den beskedne sum af 5 euro (under 40 kr.). Og så er vi mætte. Det er jo lidt sjovt at spise billigt også. |
|
|
|
|
|
Vi ligger for anker igen og Ruth og Søren lægger sig uden på vores båd. Fortuna holder fint den store 51 fods båd. Vi øver os på vores franske taler begge to. Vi hører hinanden. Det skal nok gå.
Vi skal kun have håndbagage med til Paris. Vi låner en taske af Ruth og så prøver jeg at købe en på Poros. Men det er ikke bare at gøre. Jeg får fat på en som manden i butikken siger sagtens kan gå som håndbagage. Jeg bliver dog i tvivl og ganske rigtig er den for lang, så det tør vi ikke løbe an på. Kan dog ikke få pengene tilbage så jeg må finde noget andet at købe, når vi kommer tilbage.
Båden bliver lagt op hos Vangelis. Vangelis er ejer af et værft, en butik og så råder han over et stykke kaj. Pater har aftalt med ham, at Fortuna kan ligge her, mens vi er væk. Hvad det koster har vi ikke spurgt om, men vi skal jo bare have den liggende forsvarligt uden at nogen hiver ankeret op. Og det gør de rask væk og hele tiden, når man ligger ved kajen. Det er jo en lidt anden måde at ”parkere” på end man gør derhjemme i havnene. Vi møder endnu et dansk par i Rosa fra Køge med Linda og Ove. Linda er også lærer, så vi får pludret en del. De skal hjem snart, så dem ser vi nok ikke før næste år, da de også skal have båden op i Kilada. Det bliver sent. Vi skal tidligt op, for at nå færgen til Piræus, så vi kan komme til Paris i god tid inden bryllup.
Det bliver spændende. |
|
|
|
|
|
|
