| chriann.sejlerliv.com | sejlerliv.com | missmari.sejlerliv.com | aabyhøjsejlklub.dk | Ishøj Sejlklub |

| Forside | Rute & Pos. | Fotoalbum | Gæstebog | Rejse/logbog | Viste du at: Brudebuketten f ørst er opstået som en brystbuket, og anbragtes senere i bæltet. Først fra midten af 1800-tallet bliver brudebuketten moderne. Den mest kendte skik i forbindelse med buketten er, at bruden skal kaste den til de ugifte piger, eller give den til en veninde. Den der får brudebuketten, bliver så gift næste gang. En almindelig brugt skik i visse egne er også at lægge buketten på en slægtnings grav; det vil betyde lykke. Hvis blot én af blomsterne i brudebuketten visner, inden bruden er trådt ud af kirken, betyder det ulykke. Og brudebuketten må aldrig stilles i vand, så bliver ægteskabet kort. Viste du at: Brudens sko I gammel folketro var skoen sindsbillede på jomfruelighed. At miste skoene blev symbol på deflorering. I orienten kaldtes bryllupsdagen for skoaftagningsdagen. Brudeskoene var også tegn på magt og rigdom, ofte dog knyttet til brudgommen. En mønt i skoene bedtød at hun aldrig kom til at mangle penge. Hvis brudeskoene gik i stykker revnede ægteskabet. Især højreskoen betyder lykke - og ses stadig bag på biler, når brudeparret kører fra festen… Bruden må ikke får skoene foræret af gommen. Enten skal hun købe dem selv, bruge nogle gamle eller låne dem fra en veninde, der er lykkelig gift. Der skal passes godt på skoene efter brylluppet, idet man siger, at så længe skoene er intakte er ægteskabet det også. Skoene er endvidere et symbol på hendes mødom. Når gommen tager hendes sko a betyder det, at nu er hendes mødom også taget. Viste du at: Kysseritualet ved et bryllup er af nyere dato. Det var først i 1970'erne, at man begyndte på det. Når gæsterne under middagen slår bestikket mod tallerkenerne, skal brudeparret stå op på stolene og kysse hinanden. Hvis gæsterne derimod tramper i gulvet, skal de kysse hinanden under bordet. I de aller seneste år, er det også blevet sædvane, at bruden står op på stolen og viser sit strømpebånd. En del af morskaben under middagen består også i at kysse hovedpersonerne, når modparten forlader selskabet for en kort bemærkning. Dvs. når bruden er væk, er det tegn til, at de kvindelige gæster må løbe op og kysse brudgommen. Omvendt er det herrernes tur, når brudgommen forlader bordet. Viste du at: Det er en tradition, at de mandlige gæster overmander brudgommen og klipper tåen af hans sokker. Det har været tradition i et århundrede, og den egentlige forklaring skal findes i, at gæsterne ønsker at forhindre brudgommen i at gøre sine hoser (sokker) grønne hos andre kvinder. Viste du at: I 1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker. I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe. Der har været stor uenighed om, hvorvidt en vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det er da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres vielsesring på. Viste du at: Ordet Polterabend er tysk og betegner oprindeligt en skik, der går ud på at en kommende bruds venner af begge køn laver larm udenfor hendes bopæl Ved den tyske polterabend handlede skikken bla. om at venner/ungdomslag smadrede porcelæn og lertøj på dørtærskelen, og som tak for denne opvartning blev inviteret indenfor. I bondesamfundet fandtes en lignende skik ikke, men i borgerlige miljøer, i slutningen af 1800-tallet, kunne en mand godt tage afsked med ungkarlelivet ved fx en middag med sine mandlige venner. Måske er en del af nutidstraditionen inspireret fra Sverige, hvor også hhv. venner/veninder der holder "afskedsfest" for ægteskabskandidaten. Den kommende brud/gom klædes ud og trækkes med "i byen". Tit er udklædningen humoristiske variationer over stereotypforestillinger om ægteskab. Manden klædes ud i stribet "fange"dragt og pigen i kittel, med tørklæde om hovedet og ålede strømper. Eller udklædningen kan være seksuel, manden får vandfyldte kondomer om halsen, og pigen udstyres med netstrømper og nedringet bluse. Viste du at: Inden kl. 24 skal brudeparret danse brudevals. Alle gæster tager plads omkring brudeparret i en rundkreds og klapper i takt til musikken, samtidig med at kredsen omkring brudeparret gøres mindre og mindre. Til sidst er der ikke mere plads at danse på. Brudgommens venner fanger brudgommen og løfter ham op, så de kan komme til at klippe hans sokker over. Der er også tradition for, at det bringer held hvis brudens slør rives i stykker eller hvis brudgommens slips bliver klippet over. Nogle gange melder brudeparret klart ud fra starten, at det kun er brudgommens sokker, som må ødelægges. Men selvom brudeparret ikke fastsætter nogle regler, er det ikke ensbetydende med, at de accepterer at slips og slør ødelægges. Det kan ganske enkelt være fordi, de ikke kender traditionerne omkring dette. Fortuna i de varme lande Sæson 2009 i det græske (Bryllup i Paris) 14.7.2009 – 23.7.2009 Mågerne optræder med glidende flyvning. Bryllup i Paris Så skal vi rejse. Vi kan ikke nå flyet med de færgeafgange, der er fra Poros, så vi beslutter at tage af sted en dag før og bruge tiden i Piræus. Vi tager den langsomme færge om formiddagen. Den tager knap 3 timer. Den koster 10 euro, når det er tidligt på dagen, og 13 euro om eftermiddagen. Hurtigfærgen, som tager ca. 1 time koster 22,50 euro pr. stk. Det er en skøn tur forbi Methana og Ægina. Vi sidder på soldækket. Godt nok det meste af tiden i skyggen. Mågerne optræder med glidende flyvning bag båden og op langs siderne. De ser ud som om, de leger. Vi finder et hotel nær busholdepladsen og havnen, og da vi har set værelset og gerne vil have det, kommer jeg pludselig i tanke om, at hotellet måske vil se vores pas. Hvor er passene? Ja vi har begge glemt at tage pas med. Ud af hotellet. Er der færger så vi kan nå frem og tilbage igen eller er vi nødt til at leje en bil og køre de 220 km hver vej. 3 minutter til hurtigfærgen (Flying Cat) går. Kan komme tilbage igen om aftenen. Peter køber billetter. De sejler meget præcist, så det er bare heldigt, at køen til billetlugen ikke er lang. Jeg må så blive på øen i 5½ time inden jeg kan komme tilbage. Alt på båden er lukket ned, så det er jo ikke så sjovt. Jeg kommer heldigvis i tanke om at den langsomme færge har en afgang klokken 16 fra Poros, så mon ikke der er plads. Det lykkes. Passene finder jeg, og endnu en lang sejltur er i vente. Det koste os 37 euro at være glemsomme, men vi turde ikke tage chancen at stå i lufthavnen uden pas, hverken i Athen eller i Paris. Den laaaaangsomme færge fra Poros. Vi går tur i Piræus. Vi finder en hel lang gade, hvor alle butikker er skobutikker. Det er sjovt at se. Køber dog ingen. Peter har fundet en lille taske på hjul til hans tøj, så vi kan nøjes med håndbagage. Senere tage vi en taxa til havnen, hvor vi spiser på promenaden. Finder en fantastisk legeplads, der er indrettet med fitnessredskaber til børn. Voksne bruger dem nu også. Det er noget man sagtens kunne have i Danmark. På hotellet er der aircondition, så der bliver faktisk meget koldt om natten. Jeg har ikke nærvær til at slukke for den, så håndklæderne bliver brugt som dyne. Der er ingen tæpper, men kun et lagen. Jeg hundefryser hele natten. I lufthaven næste dag tror vi, at vi selv kan checke ind, men det er for sent, så er det bare om at stå i kø. Og de er ikke hurtige hos Easy Jet. Vi er faktisk lidt nervøse for at vi ikke når det. Til sidst kalder de dog alle hen, der skal til Paris. I sikkerhedskontrollen tager de både min gode Diesel deodorant, solcremen og hårmoussen. Hvor irriterende. Vi ankommer til Orly lufthavnen og tager toget til Bryeres sur Yvette, hvor Rasmus henter os på stationen. Vi kører hjem til Annick (Rasmus svigermor), hvor der er gang i den. Fitnessredskaber til børn. Voksne bruger dem nu også. Annicks (Rasmus svigermor) lejlighed ligger i et mindre slot i Limours. Over hele huset ligger der ting til brylluppet. Hélène er i gang med at ændre bordplanen, der er et par afbud. Det er de kede af. Blandt andet er Rasmus gode ven og forlover Anders er blevet indlagt. Vi bliver selvfølgelig også sat i gang (det er derfor vi er kommet 3 dage før brylluppet).Vi klipser foldere. De har nemlig lavet et flot hæfte, så alle kan følge med i kirken under ceremonien på enten fransk eller dansk. Peter brænder cd’er. En gave fra brudeparret til alle gæsterne med billeder og musik. Rasmus har i løbet af det sidste år fotograferet en masse hjerter på alle mulige måder. I sten, i bær, i kaffe, chokolade, af blomster m.m. Meget flotte fotografier, som de har fået lavet en bog af. Vi spiser pizza om aftenen på Annicks flotte terrasse. Annicks lejlighed ligger i et mindre slot i Limours. Det er en herlig lejlighed. Rasmus og Hélène øver sig på brudevalsen på terrassen. Skøn mild aften. Vi spiser pizza om aftenen på Annicks flotte terrasse. Et af Rasmus hjerter. Rasmus og Hélène øver sig på brudevalsen. Vi tager ud til vores hotel. Benerie ligger ude på landet omgivet af marker. Et gammelt landsted som er ganske flot udvendigt, men mere ligner en ”lejrskole” indeni. Vi får først et meget lille værelse. Vi får dog lov til at flytte til et stort til samme pris. 40 euro i døgnet + morgenmad til 6.30 euro for hver. Der er fint og hyggeligt. Næste dag brænder Peter flere cd’er. Der skal brændes ca. 60 stk. Han skal også lige have hele bordplanen i træhjerter bundet sammen. Det er hjerter han og Claus har lavet hjemmefra efter ”opskrift” fra Rasmus og Hélène. Det ser bare flot ud med hvert bord sit hjerte med et af Rasmus flotte fotografier ved siden af. Jakob, Zette, Anne og Emil er på vej. De skulle komme kl. 10, regner de med, men Anne får kørt en lille omvej, og så er der ellers kø i Paris, så de når først til hotellet klokken 15. Vi har købt ind til lækker frokost på værelset. Der er bare så mange lækre delikatesser at vælge mellem i Paris. Senere går Zette, Anne og jeg på indkøbstur i et kæmpe indkøbscenter. Der er udsalg, så Zette og Anne prøver simpelthen tøj i alle forretninger. Klokken er over 8 om aftenen, før vi er hjemme. Hyggeligt med en pigetur. Vi ville egentlig have besøgt restauranten på hotellet, den skulle være god, men det viser sig, at den er lukket. Så den står på pizza igen. Det bliver pludselig lyn- og tordenvejr. Det lyner først langt væk, men så kommer der både blæst og regn. Annick fortæller, at hendes havemøbler fløj rundt i haven. Også Grethe inde i Paris oplevede uvejr med store hagl, træer der knækkede og ting der blæste væk. På hotellet regner det ind hos Jakob og Zette. Nikolaj, Heidi, Viktor og Karoline kommer klokken 23.30. Der har været lidt forsinkelser. Børnene er trætte, men glade. Vi hygger alle sammen, så det bliver sent. Så er det blevet fredag. Dagen før brylluppet. De sidste ting skal gøres. Rasmus og Hélène har nået meget inden vi kom. Alle tingene hos Annick skal køres til festsalen. Der skal pyntes op i kirken, og jeg skal til frisøren. Hélène har bestilt tid og Annick insisterer på, at følge mig derned, så hun kan fortælle på fransk, hvad jeg skal have gjort ved håret. Vi deler os. De fleste kører til festsalen, hvor der skal bæres ting ind (vin og champagne) og pyntes op. Cateringfirmaet skal pynte bordene, men alt er lavet parat. På stolene er der betræk. Héléne har lavet sløjfer til at sætte bagpå. På glaslysestagerne er menuen skrevet. Det har Héléne gjort med sin fine skrift. Fredags hygge på slottet. Blomsterudsmykning i kirken i Limours. På fransk til de franske borde og på dansk til de danske borde. Løbere og bowler til lys. Alt er nøje planlagt. Og meget smagfuldt i brune nuancer. Jeg hjælper Annick med at pynte op i kirken. Der skal være små buketter til stolerækkerne og på alteret er der kæmpe buketter. Alle blomsterne har brudeparret og Annick været på torvet og hente tidligt om morgenen. Det er godt nok flotte blomster. Senere er vi inviteret til pølse og ost hos Annick. Flere af Rasmus og Hélènes venner, som bl.a. er kommet fra Kina og Canada, er også inviteret. Hélenes bror og svigerinde er der også. De får lært at sige ”Brudeparret længe leve” på dansk. De skal bruge det til brylluppet. Da vi kommer hjem til hotellet er Susanne og Lars kommet. (Peters søster og svoger). De spiser i restauranten, som de stærkt kan anbefale. Så det var lidt ærgerligt, at vi ikke nåede det. Vi har lånt en strygestation med hjem, så vi kan få glattet tøjet. Så mens Jakob, Nikolaj og Peter arbejder med deres indslag til festen, stryger og sludrer vi andre. Rasmus kommer. Han skal sove hos os. Den sidste dag som ”ungkarl” foregår hos mor og far. Han er ret udmattet, så han går tidligt i seng. Nu kan han sove trygt. Der er ikke mere han kan gøre. Lørdag d. 18 juli 2009. Rasmus sover længe. Han er først oppe klokken 9. Vi spiser morgenmad sammen. Der er dækket fint op til 11 personer. Grethe (veninde) kommer fra Paris og skal hentes på stationen. Det klarer Rasmus. Det er jo en hjælp for os, da vi ikke helt kender vejen, selvom vi har GPS. Han er helt rolig og afslappet. Susanne, Grethe og jeg tager til Limours. Jeg skal have sat hår ( i går 72 euro og i dag 16 euro) og så får frisøren også lige tid til at sætte Susannes hår. Det tager lidt længere tid, end vi regner med , så vi er først tilbage på hotellet klokken 13.15. Rasmus er ved at tage tøj på og der er også en fotograf. Det betyder, at hverken Peter og jeg kan komme til. Godt man var i bad om morgenen. Der er pludselig ved at være panik da klokken er 13.30. Rasmus bukser har fået en fold. Heldigvis er der et strygerum på hotellet, som jeg får lov til at bruge. Ellers skulle jeg have været ind til Limours og tilbage igen. En tur på 10 kilometer. Jakob tager af sted, så han kan være i kirken klokken. 14. Han skal klare musikken i kirken. Han har først været ude med Caja (hunden). Den skal være i fransk hundepension. Det er den vist ikke så glad for. Og den forstår jo ikke fransk den stakkels hund. Nå, men man kan jo ikke have en hund med til bryllup. Rasmus og Hélène har valgt at spille noget musik af Niels Henning, mens folk går ind i kirken. Ingen orgel i Frankrig. Den stolte mor og brudgommen. Viktor er brudesvend og Karoline er brudepige. Bemærk sutten. Karoline og Viktor er brudepige og brudesvend, og skal lige prøve, hvordan det er at gå op af kirkegulvet med hinanden i hånden inden Hélène kommer ind. Viktor har glædet sig meget. I går inden han skulle sove sagde han ”Det bliver en stor dag i morgen”. Han siger sjove ting. Sidste år da Heidi og Nikolaj blev gift, puffede han til præsten, så op på ham og sagde, ”ser jeg ikke bare godt ud”, 5 år og glad for fint tøj. Det er sjovt. Vi er der 10 minutter i tre. Vi ved at brylluppet ikke starter klokken 15, men først 15.20. Alle når derfor at komme. Der er nogen af gæsterne, der har holdt i kø i Paris. (Der er vist altid kø på indfaldsvejene). Det har været overskyet hele dagen, men heldigvis bryder solen frem klokken 14.30. Gæsterne får besked på at gå ind i kirken. De står ellers og snakker udenfor. Da alle gæsterne er sat ned, går Rasmus og jeg forrest op ad kirkegulvet. Dernæst, Annick og Peter. 15.20 kommer vores smukke svigerdatter. Hold da op sikken en kjole. Hun bliver ført op af sin bror. Oppe ved alteret sætter brudeparret sig sammen og præsten byder velkommen. Rasmus og Hélène har bestilt et firmands gospelkor, der bare synger vidunderligt. (det er noget man selv skal sørge for i den katolske kirke). Flot ceromoni. Meget af det som sagt oversat til dansk, så vi kan følge med. Vidnerne har en stor andel. De siger hver især noget alle 6. Præsten tale forstår vi ikke, men vi kan forstå så meget, at han siger noget om den kristne kirke og den katolske. At det mere er nogle traditioner, der er forskellige, at det ikke betyder noget. En meget afslappet katolsk præst. Efter en time er det overstået i kirken. Venner skal gå først ud, så går familien ud og til sidst går brudeparret ud, så de bliver modtaget af alle gæsterme med roser og hjerter, der bliver skudt op i luften og som falder ned på hele torvet. Det ser bare flot ud. Vi er dog nødt til at feje alt op, der er fløjet ind i kirken inden dørene lukkes. Så der står man i sit pæne kjole og fejer i en kirke! Rasmus og Hélène kører væk i en gammel åben sportsvogn en Morgan, der er pyntet med blomster. Den smukke brud er ankommet. De skal fotograferes. Vores familie finder en café ved siden af kirken, hvor vi får lidt at drikke, inden vi fortsætter de 15 km til byen, hvor bryllupsfesten skal holdes. Nygifte Hr. og fru Christoffersen. Hr. og fru Christoffersen kører fra kirken. Klokken 18 er der reception. Vi er over 120 mennesker, der bliver budt på lækkerier. Der er fois gras, skinke, store rejer, mozzarella og tomater og meget mere og dertil masser af champagne. Klokken 20 går festen i gang. Vi sidder ved runde borde. Der er 90 gæster. Guilluame og Alexander (Hélènes bror og svigerinde) er toastmastere. Et begreb man ikke kender i Frankrig, men som de gør fremragende. Og der er nok af indslag. 10 forskellige. Danskerne får lært franskmændene et par traditioner. Det med at slå på glasset og den med at løbe hen og kysse henholdsvis gom og brud, når den ene forlader sin plads. Det synes franskmændene er hyggeligt. Selv tjeneren kysser Rasmus. Hun tror åbenbart, at det gælder alle. Fotografen tager en masse billeder aftenen igennem. Han er der til klokken 2 om natten. Han når vist at tage over 1000 billeder. Dem glæder vi os til at se. Vi får holdt vores franske taler og vi synger vores sang. Det går faktisk fint, tror vi. Franskmændene forsøger i hvert fald at synge med, så godt de kan. Også de der kun kan engelsk prøver. Nikolaj og Jakobs billedshow vækker begejstring, ligesom Helenes veninder har lavet en sjov film om hende. Også en konkurrence ”Hvem vil være millionær” mellem danskerne og franskmændene er sjov. Hélènes svenske veninde Malin spiller en svensk folkesang på saxofon. Rasmus og Hélène byder velkommen. Rasmus holder sin tale på engelsk. Da de mødtes talte de engelsk sammen, så derfor har han valgt at holde den på engelsk. Meget rørende og fin tale. For øvrigt har Rasmus også skrevet et digt til Hélènes far, som Hélène selvfølgelig tænker meget på og savner. Han døde ½ år før Rasmus lærte Hélène at kende. Da vi skal til at introducere vores sang, går lyset ud og samtidig er der nogen, der kommer og fortæller, at der har været indbrud i Sus og Lars bil. Øv hvor ærgerligt. Mange af deres ting er blevet stjålet og bagruden er slået itu. Der står man ude midt på landet i en lille fransk by og så sker sådan noget. Det er bare ærgerligt for de skal videre på ferie. Og de havde blandt andet en masse papirer de skulle bruge. Menuen er super. Alt godt fra havet, kalvemedaljon med kartoffelgratin, is med calvados til at rense munden, franske lækre oste i lange baner og så et overdådigt kagearrangement med fyrværkeri og forskellige opsatser. Det fylder et helt langt bord. Champagnen til desserten bliver hældt i glas der er stablet oven på hinanden. Når det øverste glas er fyldt, løber det videre til glasset under. Det ser flot ud. Rasmus skal med et sværd skære champagneflaskehalsen af.r Der skåles i Champagne. Et overdådigt kagearrangement med fyrværkeri. Og så bliver der danset bryllupsvals og sokken bliver klippet. Den tradition kender franskmændene heller ikke. Og så er der ellers dans resten af natten. En DJ er hyret, og der er gang i selskabet. Brudeparret stråler og de ser ud til at være afslappet, lykkelige og de nyder det hele. Vi andre nyder også det hele. Sikken en fest. Sikken dejlig stemning og dejlige mennesker. Hvilket flot arrangement. Planlægningen har været i top. Et minde for livet. Vi kører hjem til hotellet klokken 4.30. Grethe kører. Hun kører Lars og Susannes bil, da hun skal til stationen næste dag og vil være sikker på at kunne blive kørt. Jakob, Zette, Nikolaj og Heidi og ungerne finder et sted at sove. Der er værelser ovenpå. Det ene med et par madrasser, hvor de kan overnatte. Næste dag er der brunch klokken 13 for ca. 60 indbudte. Der er nok af mad. Og rigtig dejlig mad igen. Hyggelig stemning. Lokalet skal afleveres klokken 17, så hele familien hjælper med oprydning og med at få kørt ting tilbage til Annicks lejlighed. Vi spiser igen hos Annick. Der er meget mad tilbage. En rigtig hyggelig afslutning på nogle skønne dage. Rasmus og Hélène går på kirkegården for at lægge brudebuketten. Fotografen har allerede lavet 2 store billeder, som vi får. Fotografen er nabo til Annick. Det er jo heldigt. Brudeparret skal pakke. De har bestilt en afbudsrejse til Rhodos. Det viser sig at være til Kreta i stedet. Symbolsk at det bliver Grækenland. Det var det land, de blev kærester i. De er nødt til at vente 4 timer i lufthaven til klokken fire om morgenen. Så de er meget trætte. Festen sluttede først klokken 7 om morgenen, hører vi. De små - Karoline og Viktor har bare klaret festen i fin stil. Karoline 2½ år dansede med til to om natten. Så nu er alle godt brugte. Vi hygger lidt på hotellet, og så er det bare om at komme i seng. Vi skal op 4.15 mandag morgen for at nå vores fly. Nikolaj er så sød at køre os. Tilbage til Grækenland.   Tilbage i Poros med hygge i cockpittet. Vi er tilbage i Poros klokken 15 efter nogle skønne dage i Paris. Vi er trætte, men glade. Vi møder Ole og Bente i Kora fra Svendborg, som Ruth og Søren har talt om. Vi drikker vin og spiser gyros, men jeg er ærlig talt så træt, så jeg falder i søvn ind imellem. Klokken et om natten kan jeg ikke mere. Peter har fået sovet om eftermiddagen, så han er mere frisk. Får betalt for at have båden liggende sikkert. 50 euro for 9 dage. Det er en god pris. Næste formiddag kommer Ole og Bente over og får frappé. Så kommer Ruth og Søren også. De kommer fra Dokos. Det er blæst op. Meltemien er over os. Får afleveret vasketøj. Det er dyrt. 27 euro. Men til gengæld er vaskeriet lige om hjørnet. Nikolaj bliver 36 d. 23.7. Det er utroligt at have så gamle børn. Han må vente med gave til vi kommer hjem. Han er uheldig at have fødselsdag i sommerferien. De sidste mange år er vi jo aldrig hjemme på dagen. Nå mon ikke Heidi og børnene får fejret ham med manér. Peter forbedrer vores isboks. Den bliver isoleret, så den holder bedre på kulden. Vi har meget glæde for isterninger i alt, hvad vi drikker. Vi køber en stor pose, som vi hælder i boksen, og så holder de et par dage. Nu håber vi, at isoleringen holder bedre på kulden, så vi kan have isterninger i flere dage end hidtil. Jeg var meget imod projektet, da alt mit køkkengrej som skåle m.m. forsvandt fra køkkenet ned i en kistebænk, men da vi jo ikke laver så megen mad ombord, ja så er det faktisk ok. Det bliver mest til en grillbøf og noget salat, så behøver man ikke så meget grej. Det blæser stadig selvom det sidst på eftermiddagen bliver mindre. Vi tager ud for at ankre i Russian Bay og spiser sammen med Ruth og Søren. Nu skilles vore veje. De tager til Ægina, hvor de skal have familien på besøg. Vi tager sydpå. De næste dage bliver det stille, så måske er Monemvasia på Peloppones det nye mål. Vi får se. Mange sejlerhilsener Annette og Peter på Fortuna. Forrige rejsebrevNæste rejsebrev

Copyright © Fortuna 2006 - 2011 *** Web: bpvk